Hejsa! Jeg havde i juli en MA, hvor jeg var til scanning i 12+5 og fosteret er gået til i 10+2. Idag er det endelig lykkedes at teste positiv igen, og er nu 4+3. Vi tør desværre ikke glæde os overhovedet (kun overfladisk lykke), pga. angsten for at det skal ske igen. Hvordan har I andre, der har prøvet at abortere, tacklet det? Vi har bestilt tid til en tryghedsscanning i starten af januar, men igen... Hvad nytter det at blive scannet, når fosteret kan gå til 5 min efter? Må indrømme at angsten overskygger glæden, så derfor vil jeg gerne høre om andres 'solstrålehistorier'? Eller evt. hvis der er nogle gode råd til hvordan jeg kan glæde mig over den fantastiske nyhed, istedet for konstant at have en angst for at gå på toilettet og se blod. Det er simpelthen så trist at det skal være sådan, og det behøver det jo ikke at være. Mangler vist bare et lille 'glædeslos' bagi fra nogen der ved hvad det her drejer sig om. Anyone?
Bekymringer om den ny graviditet og MA
5 replies