Puhaa i fredags to jeg en graviditets test og den var positiv . Det var overhoved ikke planlagt . Har haft min spiral ude forde min krop ikke følelses normal efter min sidste graviditet . Men mig og min mand har det svært sammen. Han har et problem med alkohol når han bliver stresset så har han svært ved at holde sig fra det. . Det går ud over familien og han bliver meget negativ ladende over for mig og bliver jalousi . Og tager min telefon og udspørger mig om alt og tror jeg er sammen med ander og søger ander . Føles rigtig psykiske terre mod en for de han har det skid … Er virkelig hård . Han stopper ikke med hans beskyldninger .. kan forgå over flere dagen .. han har svært ved at over holde aftaler og lyver nogen gange når man spørge ham on noget har jeg fundet ud af.. Vi har gået i parterapi sammen for nylig . Og der sagde hun til os at vi skulle finde ud af hvad vi ville hver i sær for det her er ikke godt når man er sådan mod hinanden . Der inde smed han os en løgn i hoved af hende .. virkelig hårdt . Så det skulle lyde som at jeg os havde nogle problemer med mig selv .. Er ikke rart hvis en mand behandler en sådan … Han føler hele tiden jeg er efter ham og ingen må vide han har det svært med sig selv og alkohold .. så opdigter han negative ting om mig.. Jeg har virkeligt det svært med at han skal være far til mit barn når han behandler mig så dårligt . Vi har et fælles barn sammen . De to ander er med min ex. Men er os mega bange for at fjerne det her barn og få en abort . Hved ikke om jeg kan tilgive mig selv så. Min mor synes ikke jeg skal få barnet . Jeg viste godt hun ville råde mig til det. For bliver meget at stå alene med 4 børn og job og min søn som har arvet adhd fra min ex.. jeg skal være der for dem jeg har nu siger hun.. Jeg er en god mor og gør alt for mine børn . Ved heller ikke om det er en god ide at blive sammen med min mand som har så mange problemer i ryksækken selv om han har lovet han ikke vil drikke mere og få styr på sig selv hvis jeg vælger at få barnet .. hvad tænker i ?

Jeg er, ifølge min og lægens udregning i uge 8+6 nu. Jeg fik foretaget en tidlig scanning (7+6)d. 8/1-22 hvor alt var fint og hjerteblink. Hende der scannede mig vurderede dog, at jeg kun var 6+6 uger henne. Jeg blev så scannet igen igår (14/1-22) da hun til første scanning var lidt i tvivl om der var 1 eller 2, der var kun én. Men hun vurderede så til denne scanning igår, at jeg var i uge 7 nu altså endnu længere tilbage. Men igen fint hjerte der slog godt og bebs havde udviklet sig. Jeg ved så ikke lige helt præcis hvor langt henne jeg er nu, men i dag opdagede jeg at jeg havde noget brunt udflåd og det har sat alle tanker og bekymringer i gang. Det første gang jeg er gravid og troede alt nok skulle gå, nu når vi havde hørt hjertet slå men er i tvivl om der er noget galt nu.. er der andre der har prøvet lign?

Min mand og jeg har forsøgt i ca. to år, på at få barn nr. 2. Efter 1 år lykkedes det, men graviditeten satte sig udenfor livmoderen. Graviditeten og den ene æggeledere blev fjernet. Efter endnu et års tid, lykkedes det igen. Nogle uger efter den positive test oplevede jeg en blødning der var kraftigere end pletblødning og der kom en klat med ud. Jeg kom til lægen, som kunne berolige mig med at der stadig er et lille hjerte, der banker. Måske jeg havde aborteret en tvilling, til det foster der stadig lever. Nu bør jeg så være rolig og nyde min graviditet, men det er jeg slet ikke. Hver gang jeg går på toilet, frygter jeg at komme til at bløde. Hver lille “smerte” gør mig bange for at jeg er ved at abortere. Jeg skal til scanning på torsdag og er mest af alt hamrende nervøs og frygter at få at vide, at fosteret er dødt eller slet ikke er der mere. Jeg synes det er hårdt konstant at “leve i frygt”. Er der andre, som har været i samme situation og evt. kan fortælle hvordan de er kommet videre?

Hej med jer, Nogen der har prøvet spontan abort i uge 5?? Jeg fandt ud af at jeg var gravid med nr. 3 først på året. Er kun 8 dage over tid hvis man regner med 28 dages cyklus min svinger lidt (25-28 dage) I dag oplever jeg så blødning. Er øm i underlivet fortil og bløder lidt on off... Jeg er frygtelig ked af det, selvom det egentlig ikke er planlagt men ikke desto mindre hyggeligt. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig. Min læge har ikke bekræftet graviditeten endnu. Det skulle gøres på tirsdag... Vh Malene