Hejsa! Jeg havde i juli en MA, hvor jeg var til scanning i 12+5 og fosteret er gået til i 10+2. Idag er det endelig lykkedes at teste positiv igen, og er nu 4+3. Vi tør desværre ikke glæde os overhovedet (kun overfladisk lykke), pga. angsten for at det skal ske igen. Hvordan har I andre, der har prøvet at abortere, tacklet det? Vi har bestilt tid til en tryghedsscanning i starten af januar, men igen... Hvad nytter det at blive scannet, når fosteret kan gå til 5 min efter? Må indrømme at angsten overskygger glæden, så derfor vil jeg gerne høre om andres 'solstrålehistorier'? Eller evt. hvis der er nogle gode råd til hvordan jeg kan glæde mig over den fantastiske nyhed, istedet for konstant at have en angst for at gå på toilettet og se blod. Det er simpelthen så trist at det skal være sådan, og det behøver det jo ikke at være. Mangler vist bare et lille 'glædeslos' bagi fra nogen der ved hvad det her drejer sig om. Anyone?
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
ÅÅÅÅRH!! Jeg kender dig ikke, men sidder med kuldegysninger nu! Hvor ER jwg glad på dine vegne!!!! Kryds fingre for at det samme sker for mig på mandag, hvor jeg er 9+5. Alt så perfekt ud i 7+5, men har som dig også mistet før, så angsten er der konstant. Men åååååh, tillykke!!
Bekymringerne vil sikkert fortsætte, men forhåbentligt ubegrundet. Du er ikke alene! Jeg er lige så bekymret som du er, og det er desværre normalt. Håber at scanningen gik godt??
Står i præcis samme situation og har på helt samme måde som dig katrinchen. Jeg var til nf i april i år, hvor der ikke var noget liv - de mente det var gået til i uge 8. Jeg havde tilsyneladende ikke læst nok om statistikker om den slags inden, så jeg havde ikke spekuleret over, at det kunne ende sådan i de første uger, hvor vi derfor var godt igang med at planlægge vores nye liv med en lille på vej. Så MA'en var en forfærdelig oplevelse! Nu er jeg gravid igen og er 10 uger henne. Vi har været til tidlig scanning i uge 8, som viste et foster med hjerteblink. Det gav en tryghed i ca 1,5 uge, men nu er jeg bare så nervøs igen! Jeg både frygter og glæder mig til nf - vil så gerne have svar på om det vil gå bedre denne gang. Hvis der er liv til nf håber jeg det giver lidt mere ro på, så vi kan begynde at glæde os. Kan godt følge dig i, at det er dejligt at høre solstrålehistorier, så man har lidt håb at klamre sig til.
Tusinde tak for begge jeres svar. Shamona (stavet rigtigt?): jeg håber at I snart får mod på at prøve igen. Men det er en hård omgang, og når I så har været igennm det hele to gange... Puha!! Og ManneP : jeg blev helt våd i øjenkrogene af at læse din fantastiske besked!! Vi har netop selv bestilt tid til tryghedsscanning i uge 7, for lige at få lidt ro på. Men mistede selv 10+2, og min svigerinde mistede er par måneder efter selv, i uge 9, så jeg ved ikke hvor meget jeg tør håbe på. Men LIGE præcis derfor er det fantastisk at blive mindet om at det også kan ende godt, som det gjorde i jeres tilfælde. Det glæder mig rigtigt, rigtigt meget!! Og jaaaa.... Ift. det din jordemoder sagde med de blå streger, så er det lig noget jeg selv har tænkt. Først bekymringer om abort, så om misdsnnelsesscanning, derefter alt frem til fødselen, så selve fødselen og så er der gudhjælpemig også et helt lille menneskes liv der skal bekymres om.... :-D Oh dear.... (Jeg glæder mig! Bare liiiige til efter 13. uge...) ;-)
tro mig jeg kender følelsen... har været igennem 2 gange MA siden juni i år, så ved virkelig hvordan du føler... man forsøger at skubbe glæden og forventningerne lidt på afstand, tror det er normalt, det er et spørgsmål om overlevelse! jeg kan desværre ikke berette om en solstråle historie endnu, da vi har sat projektet på pause indtil en gang i det nye år. håber det bedste for jer... sender masser af varme tanker til jer...