Mistanke om abort

Hej, jeg er 22 år og er blevet gravid, hvilket min mand og jeg er meget glade for. De første par uger har dog været fyldt med så meget nervøsitet, at de daglige gøremål har været svære at håndtere. Jeg pletbløder en lille smule hele tiden, men det har jeg næsten gjort hver dag i flere år før min graviditet også, og lægen mener også det blot kan være sarte slimhinder. I onsdags mistede jeg en mindre kuglerund klump, da jeg var på toilet og snakkede med fert. klinikken. Jeg havde ingen smerter eller mere intens blødning derefter. Mit hCG lå på 4000 i onsdags og igår (fredag) var den steget til 6730. Lægen sagde at jeg ikke behøvede at forvente en stigning til det dobbelte. Så i og for sig er det godt det er steget tænker jeg? Jeg er bare stadig nervøs. Lægen ringer først på mandag. Har andre der har haft aborter eller mistanker derom, oplevet noget lignende? Og vil hCG falde med det samme efter en abort eller kan den godt stige? -- Jeg håber selvfølgelig at jeg stadig er gravid. *krydser fingrer*
2 replies