Jeg har tidligt haft store problemer med kvalme. Desværre ikke "kun" morgenkvalme, men med jævne mellemrum over hele dagen. For en uges tid siden læste jeg en artikel, hvor der kort blev nævnt, at man kunne prøve transportsyge-armbånd. Det er elastiske stof armbånd med en lille kugle på, der går ind og trykker på et punkt i håndledet, der derved stimuleres og forhindre kvalme. Jeg har tidligere brugt dem mod søsyge, hvor jeg har været meget positivt overrasket over dem. Det har nu vist sig, at de også virker helt fantastisk mod kvalme, der ikke skyldes transportsyge. De er uundværelige! Jeg kan pludselig stå op om morgenen, gå på arbejde og faktisk fungere normalt igen. Kvalmen er ikke totalt forsvundet, men den er mindsket kraftigt, så hvis jeg spiser sundt og regelmæssigt, så kan jeg holde den i skak. Armbåndene kan bla. købes på apoteket. Prøv dem!