Ja nu er jeg otte uger fra termin og nu har jeg brug for beroligende ord. Sagen er, (og der har sikkert været debatteret om det mange gange før) men here goes: jeg er MEGET tæt på min dreng på 2,5 årig han bliver jo storebror til vores barn nummer to om otte uger. Jeg er så tæt med ham og knyttet med ham og nu er jeg bange for hvad lillebror/søsters ankomst kommer til at betyde for vores tætte bånd. Hvad har i oplevet da i ventede og fødte nummer 2 og evt 3? Følte i at båndet til den ældste blev ødelagt eller blev den styrket hos nogle af jer? Jeg får helt maverkramper af at tænke på hvis noget skulle blive ødelagt eller at min efterhånden store dreng lige pludselig skal dele sin mor med nogen ( og måske er jeg bare pylret, men sådan et tæt bånd har jeg aldrig haft med nogen så derfor betyder det meget.) samtidig vokser min kærlighed til det lille mirakel vi har i vente så må sige at følelserne sidder helt udenpå tøjet!! Pyha håber bare at alt går godt og at farmand også kan bruges når lillen kommer. Nå men anyway gode råd søges og tages imod med kyshånd!! Fortsat rigtig god sommer til jer alle! Knus!