Ondt efter fødslen - hvad kan det være/er det normalt?

Hej alle I kloge mødre! Jeg fødte for en uge siden min tredje dreng. En ordentlig basse på lige knap 4300 g. Helt ukompliceret fødsel, som de to andre. Jeg skriver fordi, jeg oplever smerter i min krop efter denne graviditet, som jeg ikke før har oplevet, og er lidt i tvivl om, om det er normalt, men mest af alt: HVAD det er, og hvordan jeg træner det op/støtter det/får det til at gå væk. Jeg mærker intet, når jeg ligger, sidder eller står.. problemet kommer når jeg skal flytte mig: rejse mig fra sofaen, vende mig i sengen osv. Det er lidt svært at forklare, hvordan det gør ondt, - om det er bækkenet, eller hvad det er. Det er som om, jeg bare føler mig sådan rigtig 'radbrækket' dernede i underlivet. Skambenet, lysken, bækkenet måske?? Jeg kan ikke rigtig lokalisere det, men må bare konstatere, at jeg lige skal i gang, når jeg rejser mig..har brug for at støtte mig til noget. OG nu spekulerer jeg så på, om det er dårlig form, så der skal motion til, overstrakte scener eller ledbånd, muskler eller hvad pokker det kan være - så der skal ro, eller måske styrketræning til? Jeg var afklaret med at være besværet og have ondt som højgravid, men synes erligt talt, det er lidt træls, når nu bebser ER kommet ud!! Tænker det er normalt ovenpå sådan en kraftpræstation og med sådan en stor baby... men undrer mig bare over, at jeg ikke har følt den slags smerter de andre to gange og ikke ved, hvad det mon kan være.. Er der mon nogen herinde, der har oplevet noget lignende?
1 reply