Jeg står i den dejlige situation at jeg her for en uge siden opdagede at jeg var gravid. Er i dag 5 uger henne, med min og mandens første barn :-) som kommende førstegangs mor følger jeg trofast med herinde for at opfange så mange gode råd, samt tips og tricks til når den lille kommer :-) Jeg har dog selv et spørgsmål som jeg håber i vil hjælpe mig med at få besvaret - som det fremgår af overskriften handler det om emnet makeup. Når man læser rundt omkring - sundhedsstyrelsens anbefalinger og div. Hjemmesider, rådes man jo til at droppe kosmetikken m.m. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvor mange af jer som reelt set droppede at bruge makeup fra den ene dag til den anden? Jeg har altid brugt lidt mascara og lidt naturpudder, for ikke at ligne en hængt kat (i følge mig selv) på arbejdet ;-) manden herhjemme er rimelig emsig omkring det, men synes ikke rigtig at han kan sætte sig ind i situationen. Det er selvfølgelig dejligt at han går så meget op i det og kun vil det bedste for babyen, men ja - jeg er nok lidt stædig anlagt ;-)