Selvom jeg kun er 29 uger henne og der derfor stadig er en del tid til, at min kæreste og jeg skal være forældre, har jeg allerede nu mareridt om, hvordan det skal gå, når mit barn skal møde mine svigerforældres hund. Mine svigerforældre har en stor hund, som er en muskelhund, og i mine øjne en utilregnelig hund. Selvom jeg har kendt denne hund længe, er jeg stadig meget utryg ved den og bryder mig ikke meget om den, i flere situationer har jeg været bange for den. Selv har min kæreste og jeg en lille hund. Min hund er min lille skat, og jeg bryder mig ikke om at sætte ham sammen med mine svigerforældres hund, det har gjort at min svigerfamilie har drillet mig med, at jeg er en overbeskyttende og pyldret hundemor. Både mine svigerforældre og min kæreste elsker deres hund og synes den er helt fantastisk og det sødeste, de mener ikke at den kan gøre en flue fortræd, men jeg deler ikke denne holdning. Når jeg har prøvet at snakke med min kæreste, om min bekymring omkring hunden og vores kommende barn, bliver han ked af det og såret og kan slet ikke forstå, at jeg ikke synes hunden er sød og god. Jeg er meget frustreret over at svigersforældres hund, og for at den skal skabe problemer for mit forhold til min svigerfamile og ved derfor ikke hvordan jeg skal forholde mig. Samtidig er jeg vred over, at jeg ikke kan udtrykke min nervøsitet og utryghed overfor min kæreste. Jeg håber derfor meget på, at der sidder nogen som kan råde mig, for dette problem kan jeg ikke løse selv.
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Efter min mening skal en hund, uanset størrelse og race ikke for tæt på et spædbarn. Vi har selv hund og han får på intet tidspunkt lov til at ligge sammen med vores søn, være for tæt på hans ansigt eller hænder osv. Og dette gælder også for alle andre hunde. Du kan aldrig stole 100% på en hund uanset hvor godmodig du mener den er.
Dejligt at jeg ikke er den eneste der sidder / har siddet med de her følelser omkring andres hunde og ens barn :-)
Du må endelig ikke misforstå mig, det er ikke hundes race som genere mig, det er dens sind. Han er meget dominerende og har den en "dårlig dag" skal du ikke flytte den ned fra sofaen f.eks, for ellers bliver den små aggressiv, sådan ser jeg det i hvert fald, men min svigerfamile mener ikke den er aggressiv, men at den blot skal vide hvem der bestemmer. Det første år jeg var i familien, gimpede den mig så snart den så sit snit til det, det har selvfølgelig også haft betydning for mit syn på hunde.