Selvom jeg kun er 29 uger henne og der derfor stadig er en del tid til, at min kæreste og jeg skal være forældre, har jeg allerede nu mareridt om, hvordan det skal gå, når mit barn skal møde mine svigerforældres hund. Mine svigerforældre har en stor hund, som er en muskelhund, og i mine øjne en utilregnelig hund. Selvom jeg har kendt denne hund længe, er jeg stadig meget utryg ved den og bryder mig ikke meget om den, i flere situationer har jeg været bange for den. Selv har min kæreste og jeg en lille hund. Min hund er min lille skat, og jeg bryder mig ikke om at sætte ham sammen med mine svigerforældres hund, det har gjort at min svigerfamilie har drillet mig med, at jeg er en overbeskyttende og pyldret hundemor. Både mine svigerforældre og min kæreste elsker deres hund og synes den er helt fantastisk og det sødeste, de mener ikke at den kan gøre en flue fortræd, men jeg deler ikke denne holdning. Når jeg har prøvet at snakke med min kæreste, om min bekymring omkring hunden og vores kommende barn, bliver han ked af det og såret og kan slet ikke forstå, at jeg ikke synes hunden er sød og god. Jeg er meget frustreret over at svigersforældres hund, og for at den skal skabe problemer for mit forhold til min svigerfamile og ved derfor ikke hvordan jeg skal forholde mig. Samtidig er jeg vred over, at jeg ikke kan udtrykke min nervøsitet og utryghed overfor min kæreste. Jeg håber derfor meget på, at der sidder nogen som kan råde mig, for dette problem kan jeg ikke løse selv.