Kender du det? Og tør du at indrømme det overfor din omverden? Jeg er en 36 årig mor til 2 skønne drenge på hhv 9 år og 15 mdr, og venter endnu en dreng til maj. Elsker mine unger, og glæder mig meget til den lille nye kommer. Men hånden på hjertet... Så synes jeg altså ikke at det er specielt skønt at gå og være gravid. Jeg føler mig meget besværet af graviditeten, og føler mig ikke ligefrem specielt lækker i takt med at kiloene sætter sig. Har ikke den samme energi til at bruge tid på at lægge en skøn makeup og sætte håret hver dag, som jeg ellers tidligere godt kunne li´ at gøre. Bare tøjet strammer det meste, har jeg lyst til at smide bh´en og hoppe i en gammel stor t-shirt, og et par store løse joggingbukser, hvilket efterhånden er blevet hverdagsmundering, når jeg bare selv er hjemme. Naturligvis skifter jeg tøj, hvis jeg skal ud og handle eller andet udenfor hjemmets 4 vægge, så jeg ser præsentabel ud, men havde jeg en mindre barm og kunne undvære bh´en, så var den røget af for længe siden :-D Længe leve brysternes frihed! Ved min første graviditet var alting spændende og nyt, men det er altså også snart 10 år siden nu, og har siden da haft endnu en graviditet. Som jeg har det lige nu, så glæder jeg mig bare til den lille kommer og bliver en del af vores familie, og glæder mig til at vi alle skal lære ham at kende, men I GUDER hvor vil jeg dog bare gerne have min krop for mig selv igen snart... Synes da godt nok at det er dejligt at mærke når han sparker, så jeg er sikker på at han har det godt derinde, så jeg kan da sagtens glæde mig over den del af at være gravid. Og så naturligvis også over at både læge og jordemoder vurderer ham som sund og rask. Men nu må det altså godt snart blive maj. Havde aldrig troet at jeg skulle have så mange børn, men alene tanken om 3 skønne drenge gør mig super lykkelig, men så må jeg vist også sige: been there - done that. Ved godt at dette indlæg måske kan provokere nogen, men det er altså sådan jeg har det. Kunne være skønt hvis alles graviditeter bare gik super godt uden gener, og at det hele bare var en dans på lyserøde skyer, men sorry, sådan er det altså bare ikke for alle. Er der mon nogen som kan følge mig? Kærligst Riktin
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Tak for jeres indlæg SophiePichardt, kusine og misshilux. Og velkommen i klubben af gravide, som bare ser frem til at vi har vores skønne bebser i vores arme ;-)
Tak for dit indlæg SCE :-) Herligt at høre om en god graviditetshistorie. Gid der var flere af dem ;-) Desværre tror jeg at de fleste gravide kvinder oplever en del kvaler ved at være gravid, som man jo åbenbart også kan læse ud fra de andres indlæg. Så tror nu nok at en del bliver lidt misundelige over dit skønne indlæg ;-)
Kender det kun ALT FOR GODT!!! Venter vores nr to, men jøsses!! Jeg vil have min krop for mig selv. Føler intet lykke ved at være gravid. Jo tanken om at ens lille bebs ligger der inde, og hyggesparker mor er da fin nok, men det er alt. Hader sure opstød, mavebrænd, bækkenløsning, trætte ben, og fødder lange nætter uden søvn fordi halsen og munden brænder op i mavesyre... plus de 17-20 kilo som der er taget på... Men om 6 uger, der er enden... GLÆDER MIG!! Der var sjover da jeg ventede den første, det var sommer, så på med kjolerne, intet der strammede, frie patter over det hele! Det var skønt! Du skal ikke føle skam ved at være træt af din graviditet! Det er sgu okay! Jeg synes heller ikke det er fedt- Klem fra hende der ligener en hængt kat dagen lang.
kender det !! de første 3 måneder lå jeg og brækkede mig og var virkelig syg. så kom bækkenløsning og nu ingen søvn, halsbrænd konstant og sengeliggende de resterende 7 uger til termin. det min første men puha... jeg havde forventet jeg kunne dyrke motion fortsat og lege med hunden i skoven som normalt men fik mig lige en øjenåbner .. jeg nyder det at skulle have en søn. elsker når han sparker eller har hikke .. men kunne nu godt trænge til at føle mig helt "rask" !
henriettean ;-) så sandt som det er sagt... Tak for din kommentar.
Som en af mine kolleger sagde til mig, da jeg mødte op på arbejde helt grøn i hovedet af kvalme "ja, det er jo bare ikke skide yndigt at være gravid."
Tak for dit svar LPV24 :-) Ja, du får ihvertfald også nævnt nogle af de gener som jeg og nok også mange andre gravide har i løbet af de 9 mdr bagetiden tager ;-) Hvilket i øvrigt er ret ubehagelige gener, til tider pinlige... Men igen, så hører de jo desværre også mange gange med i processen ;-) Pøj pøj med det hele.
Tak for jeres svar puxii og Christina1990 :-D Jeg tror bare at den generelle opfattelse for kvinder, som ikke har prøvet at være gravide, og ønsker sig et barn er, at det må være det skønneste i verden at være gravid i 9 mdr. Og det tænkte jeg da også selv inden min første graviditet. Men måtte hurtigt sande noget andet. Jeg har ikke noget konkret at bygge det på, men ud fra hvad jeg har hørt fra andre gravide i min omgangskreds igennem årene, så er det altså de færreste, som går igennem en graviditet uden de mindste problemer. Jeg forsøger ikke at lave en skræmmekampagne omkring graviditet, men vil bare fortælle hvordan det rent faktisk kan være for mange kvinder, som bliver gravide. Jeg tror samtidigt også, at alle de ting vi gennemgår som kvinder i en graviditet, er med til at modne os, og gøre os klar til dét at blive mor på mere end een måde. Vi lærer samtidigt også os selv bedre at kende, og får måske også rykket nogle grænser i den ene eller anden retning, alt efter hvad vi gennemgår i de 9 mdr. Forhåbentlig ender graviditeten lykkeligt med et sundt og rask barn, og så kan vi jo ihvertfald sige, at det har været alle trængslerne/smerterne det hele værd :-) Men det er virkelig ikke bare altid sådan at graviditeterne opleves rundt omkring. Personligt er jeg da ovenud lykkelig for, at min mand og jeg har utroligt let ved at blive gravide, og ikke skal tænke på dét problem. For det må jo bestemt heller ikke være sjovt at skulle kæmpe en kamp for, at blive gravid. Sagen har mange sider... Og det ene kan jo hurtigt opleves som værre end det andet. Men når alt kommer til alt, som handler det jo om den enkelte person, og hvordan tingene opleves for vedkommende.