Min kæreste og jeg har en skøn skøn dreng på 6 1/2 uge som skal dåbes d. 31 august. Vi har inviteret dem vi holder mest af - 34 voksne, 3 babyer og 10 børn. Min mor er inviteret det samme er min far og hans kæreste! Dette fortæller jeg min mor også melder hun afbud forbi min fars kæreste kommer. Min far gik til fordel for hans nuværende kæreste for 4 år siden. De har lige fået solgt deres fælles hus og er igang med skilsmisse papirerne. Jeg håbede derfor alle var ved at komme videre men det er min mor desværre ikke. Det gør virkelig ondt i mit hjerte at min mor melder afbud men jeg har set min fars kæreste i 4 år, vi bor i samme by og ses ret tit! Derfor synes vi kun skal med. Det er første gang min mor og bonus mor begge er inviteret da vi har skånet min mor tidligere..... Jeg skulle bare lige have luftet mit hjerte :-(
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Det er en rigtig ubehagelig situtation du er i. Mine forældre var ude for det samme da min lillesøster skulle døbes. Det resulterede i at min mormor ikke kom hvilket jeg ved hun har fortrudt i de 20 år der er gået. Min morfar døde for 10 år siden men vi har stadig kontakt til hans kæreste og min mormor har også fået en ny mand og de var alle 3 til vores datters barnedåb for som min mormor har sagt vil hun ikke gå glip af en hyggelig stund fordi der 1 hun ikke kan lide tilstede.. Håber du får dun mor med det er hendes barnebarn og hun kommer til at fortryde hvis ikke hun gør det
Tjah hvis hun ikke er kommet videre efter 4 år, så dyrker hun enten hadet eller sorgen. Jeg vil mene hun enten skulle tag og blive voksen eller få hjælp hos en psykoterapeut eller lignende. Hun skulle hellere bruge sin energi på veninder og sunde interesser, sit barnebarn og børn og noget der styrker hendes selvværd. Håber virkelig du kan få snakket kærligt med din mor og få hende til at forstå hvad hun kommer til at gå glip af nu og i fremtiden. "Der er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortiden" :-) Held og lykke med det og håber hun kommer videre en dag :-)
Da jeg stod i en lign situation sagde jeg til min mor at jeg ikke kunne accepterer et afbud. Hun ku være voksen, hilse og sige farvel. De behøver jo ik sidde op af hinanden. Sagde at jeg aldrig ville tilgive hende hvis hun ik kom. Tough love😘, håber du finder en måde der virker. Og forøvrigt er det jeres dag ik dine forældres. Lav evt aftale med din far og hans kæreste og din mor at de ik kommer i nærkontakt, måske det ku du.
Åh det er hårdt den slags. Det er ikke sjovt at være voksen skilsmissebarn.nMan føler ofte man skal gå på listetæer for at få enderne til at mødes. Har selv alt for ofte gået på kompromis for at skåne mine forældre. Vil dog anbefale dig, at tale med din mor om det og fortælle hende hvor meget det betyder for dig, at hun er der den dag. Det handler jo trods alt om jeres dreng den dag. Ikke hendes smerte over at være blevet forladt.. Som jo er reel nok. Bare ikke den dag. Jeg håber for dig og for din mor, at hun indser, at hun bør være der på dagen. Og at det hele kommer til at gå fint hvis hun kommer.
Tak schweizmor! Jeg håber virkelig også hun kommer for hendes barnebarns skyld men hun ville ikke engang tænke over det da jeg sagde det men håber hun ændre mening når hun lige har slugt den :-(