... Livmoderhalskræft for at være mere præcis. Jeg er 22 år gammel og har en datter på lige knap 1 år. Jeg har endnu ikke fortalt min kæreste det, han lider af en svær depression og hans verden ramler samme hvis jeg smidder denne bombe i hovedet på ham. Lægerne virker positive omkring det og jeg skal have foretaget et keglesnit i april, lægerne kaster om sig med beroligende ord, men jeg er bare så nervøs, så ulykkelig, hvad nu hvis det ikke bare er lige til. Jeg håber på det bedste, men det er så svært at holde tårerne tilbage, har sådan brug for min kærestes støtte, men kan ikke nænne at fortælle ham det. Han mistede sin far til kræften i 2011 og hans farmor er også syg af kræft, jeg har længe skulle være den stærke i forholdet og er bange for at hvis jeg fortæller ham om det, så vil han slet ikke kunne være i stand til at hænge sammen og det vil være endnu mere hårdt. er der nogle derude der har eller har haft livmoderhalskræft, der kan komme med nogle positive ord eller solstråle historier, har virkelig brug for lidt opmuntring, fik den forfærdelige nyhed i fredags, så tror ikke det helt er gået op for mig endnu.