Tre børn og kun to voksne - hvad gør man så?

Åha ja - ved godt, det er et underligt spørgsmål, men: hvordan har man tre børn?? Har virkelig brug for nogle hverdagssituationsbilleder og ville så gerne være fluen på væggen et par dage hos nogle af jer andre, der får livet med tre små børn til at fungere. Vi venter nr. tre til juli - det var ikke planlagt, men selvfølgelig skulle vi have barnet! Det er dog ikke uden spekulationer og bekymringer, for vi synes jo egentlig, vi havde RIGELIGT at se til med to små i forvejen. Vi har lige nu storebror på 3 år og lillebror på 16 mdr. De vil være lige knap 4 og lige knap 2, når nr. 3 kommer! Jeg tænker tit, hvilke hænder skulle tage den tredje lige nu, for jeg synes stadig, de begge kan være mor/far-dårlige og bare ville sidde og have ens fulde opmærksomhed. HVOR hårdt er det mon at få nr. 3? For jeg tænker også, at det finder man selvfølgelig ud af, når barnet er her, men kan også mærke, der kværner meget rundt i hovedet på mig. Jeg bliver specielt nervøs, når vi har haft nogle af de hårde nætter med vores mindste, som f.eks. lige i øjeblikket.. og den store vågner stadig også og kommer ind til mor og far midt på natten eller tidlig morgen, og det har jeg på en eller anden måde heller ikke lyst til skal stoppe. Ved ikke lige, hvad min konkrete spørgsmål er - har nok bare brug for at hørre nogle praktiske råd og succeshistorier fra alle jer andre, der har tre små børn i rap/tvillinger... Synes, jeg bliver helt frustreret af alle folks kommentarer om 'hold da op et spændende projekt, I har gang i!' eller 'God arbejdslyst, siger jeg bare'! Når de hører, at vi venter nr. 3 nu! Tak for det - som om man ikke godt selv ved, at det bliver hårdt.. Kan virkelig ikke forstå, at folk har brug for at komme med formaninger eller stikpiller, når man venter et lille nyt vidunder! Spekulationerne skal vi jo nok selv stå for! Hilsner fra den frustrerede, trætte, kvalmeramte, mor til to - snart tre!!!!!