Puhaa i fredags to jeg en graviditets test og den var positiv . Det var overhoved ikke planlagt . Har haft min spiral ude forde min krop ikke følelses normal efter min sidste graviditet . Men mig og min mand har det svært sammen. Han har et problem med alkohol når han bliver stresset så har han svært ved at holde sig fra det. . Det går ud over familien og han bliver meget negativ ladende over for mig og bliver jalousi . Og tager min telefon og udspørger mig om alt og tror jeg er sammen med ander og søger ander . Føles rigtig psykiske terre mod en for de han har det skid … Er virkelig hård . Han stopper ikke med hans beskyldninger .. kan forgå over flere dagen .. han har svært ved at over holde aftaler og lyver nogen gange når man spørge ham on noget har jeg fundet ud af.. Vi har gået i parterapi sammen for nylig . Og der sagde hun til os at vi skulle finde ud af hvad vi ville hver i sær for det her er ikke godt når man er sådan mod hinanden . Der inde smed han os en løgn i hoved af hende .. virkelig hårdt . Så det skulle lyde som at jeg os havde nogle problemer med mig selv .. Er ikke rart hvis en mand behandler en sådan … Han føler hele tiden jeg er efter ham og ingen må vide han har det svært med sig selv og alkohold .. så opdigter han negative ting om mig.. Jeg har virkeligt det svært med at han skal være far til mit barn når han behandler mig så dårligt . Vi har et fælles barn sammen . De to ander er med min ex. Men er os mega bange for at fjerne det her barn og få en abort . Hved ikke om jeg kan tilgive mig selv så. Min mor synes ikke jeg skal få barnet . Jeg viste godt hun ville råde mig til det. For bliver meget at stå alene med 4 børn og job og min søn som har arvet adhd fra min ex.. jeg skal være der for dem jeg har nu siger hun.. Jeg er en god mor og gør alt for mine børn . Ved heller ikke om det er en god ide at blive sammen med min mand som har så mange problemer i ryksækken selv om han har lovet han ikke vil drikke mere og få styr på sig selv hvis jeg vælger at få barnet .. hvad tænker i ?