Egentlig er der vel ikke knas i vores parforhold men, der er bare så mange ting der går mig på... Sagen er den at min kæreste og jeg har været sammen i 3,5 år og jeg elsker ham himmelhøjt og vi planlægger bryllup til august. Men jeg sidder bare her og er mega frustreret, det er som om han bare glemmer at vi også er kærester og ikke kun mor og far til en baby på knap et år der sover som vinden blæser.. Vi laver aldrig noget sammen, vi går ikke engang i seng samtidigt mere så vi kan ligge og putte, det gør vi slet ikke mere... Vi krammer ikke, vi kysser ikke, vi er bare to voksne der bor sammen... Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere, jeg har prøvet at snakke med ham om det men det er som om at det ikke fiser ind på lydtavlen... Jeg savner ham og jeg savner alt det vi havde sammen før lillesøster kom til verden... Jeg tog mig selv i, igår at flirte med en medstuderende på mit studie og sådan er jeg bare ikke normalt.. Jeg har ikke lyst til at være sådan... Jeg ved ikke hva jeg skal gøre :-( undskyld for den lange smøre havde bare brug for at komme af med det

Hej piger. Vi skal til fællesspisning med datterens klasse og vi skal have en ret med til bordet så det bliver ligesom en buffet... Men jeg har aldrig været til sådan et arrangement før så aner ikke hvad mad jeg skal tage med eller hvor meget så kom gerne med forslag :-)

Hej piger. Nu vil jeg prøve at lave mit første indlæg.. Hvordan opdagede i at i havde en depression/efterføfselsreaktion? Hvordan gav det udtryk? Jeg har det ikke særlig godt.. Jeg orker simpelthen ikke mere... Vi har en lille pige på 6 uger og mange aftener er hun fuldstændig utrøstelig og al regel er det når min kæreste er på arbejde så jeg står alene med baby og storesøster... Ikke nok med det så sover hun så dårligt... Siden kl. 5 i morges og indtil nu har hun sover max 4x10minutter... Jeg er så træt og kan ikke overskue tingene mere.. Idag kom jeg kom jeg i ren frustration til at sige st vi aldrig sku have fået lillesøster... Det mener jeg selvfølgelig ikke for jeg elsker mine børn... Men jeg ved snart ikke hvor jeg skal inde overskud henne... Min kæreste er bekymret for at det måske er en fødselsdepression... Jeg har ikke behov for st blive dunket oven i hovedet... Jeg ku bare godt bruge nogle gode råd og så måske få at vide st jeg ikke er den eneste der har haft det sådan her