Ja som overskriften lyder, så er vi alle (mine to søskende, svoger og mand) ved at blive vanvittige over min fars nye kæreste. De har kendt hinanden i to år nu. Vores far skred fra vores mor efter 30 år, og guderne må vide hvorfor... Hun er ulidelig af være i rum med. I starten gik det okay, men da hun anmoder os om venskab på fb går det galt. Hun havde ikke en dag hvor der ikke stod noget noget negativt og nedladende på sin status, -det var trist at læse, dagligt og man fik helt ondt af vores far. Tilmed skal hun altid kommetere på statusser, og ikke på en positiv måde. Det er nedladende, negativt og ofte "bedre vedende", som om vi er komplet idioter. Jeg vælger så, kort tid efter anmodningen at slette hende igen (dengang vidste jeg ikke hvordan man kunne fjerne statusser fra sin væg) Hun spørger til det, og jeg siger det som det er- at jeg bliver vanvitig og tilmed også ked af at læse om de negativiteter hele tiden og at jeg hellere var for uden, og ønskede at vide hvordan de havde det via samtaler. Det accepterede hun også...Nu er vi bare så der, at det har ategt overhånd og de andre er ved at rive totter ud af hovedet på sig selv hvergang hun kommentere noget, og de ønsker tilmed at blokere hende. Ja og så er jeg netop blevet mor til en herlig lille dreng.. som hun uden at spørge os om lov, kalder sig selv for bedste. Han har en bedste i forvejen (min svigermor) og hun er den bedste! Syntes det er frækt sådan bare at tilrage sig en titel, uden forældrenes tilladelse. Hvordan vi skal få det sagt til hende ved vi ikke helt endnu. Det skal nævnes at min søster med snart 3 børn også har det svært med det. Dernest, mest derfor jeg skriver dette indlæg... så er de begge ramt af den nye kontanthjælp reform. Der yderst aktive i kampen mod den, på flere fb sites. For leden modtog min søster en besked fra en fremmed kvinde, som udtrygger sin bekymring over en status som min fars kæreste har postet på et lukket forum. Det lød ca sådan her "jeg drømmer dagligt om at tage livet at mine børn, så de ikke skal se de lidelser jeg er i". Folk reagere med det samme, og politi og kommunen underrettes jo... Vi bliver noget chorkeret da vi får beskeden og kontakter med det samme vores far, som beroliger os med at han ved besked. Jeg tænker at det er godt, og håber så at hun får noget hjælpe - da en person som skriver sådan en grim besked på offentlig site, i mine øjne, har ragt hånden ud efter hjælp. Men men, kort tid efter samtalen med min far, får vi en mail fra hende af, hvori hun forklare at teksten var et led i et opråb imod den nye reform/gensidig forsørger pligt..og at de fik den respons de ønskede. Jeg kunne simpelthen ikke ladevære med at blive harm og rasende over det... Hvilket sygt menneske, truer med at tage livet af sine egne børn?? Tilmed er jeg led og ked af at min far, kan finde på at stå model til sådan noget. Eftere han er begyndt at være sammen med hende, så kan vi slet ikke kende ham mere :( alle hans holdninger og standpunkter er vendt total op og ned. Er så led og ked af situationen, og ønsker blot for min far at han har det godt, men det sidste års tid, har han været trist at være sammen med og vi kan som sagt ikke kende ham mere. Vi er sågar helt derude at vi overvejer helt at komme i deres hjem mere, og hvis han vil se sine børnebørn må han komme til os, hvilket er super trist.. da han selv for 17 år siden gav sin mor samme besked. og først i år har jeg fået kontakten til min farmor igen. Hvordan for man fortalt sin far at hans nye flamme er, en pestilens og at hun driver os til vanvid. Jeg syntes det er svært at sætte ord på sine frustrationer og skrive dem ned. Hjælp.. hvasd stiller vi op, og hvordan får vi fortalt tingene på bedst mulig måde, uden at støde nogen, for meget - for det ved jeg at hun vil blive - hun tager alt personligt også selvom det måske kuner tiltænkt i spøg.
Morlinda
Har du spørgsmål fra Morlinda?
Log ind for at stille spørgsmål til Morlinda, offentligt eller anonymt.
Hej piger. Jeg Ammer på 4. Uge nu, og i aftes oplevede vi at væres søn stak i ulykkelig skrig og gråd, ca. 30. Min efter han havde fået bryst. Vi overvejer om det er noget jeg har spist som kan være gået i mælken. Vi fik risengrød til aften og jeg har bagt honningkage hjerter og fået 3 af dem. Jeg selv fik pludselig dårlig mave.. Jeg mistænker risengrøden, indtil vi læser om at honning ikke er godt får spædbørn. Men læser også at det ike skal have noget at sige, hvad man spise. Hvad har I af er faringer og viden omkring fødevarer og amning? Har i oplevet at måtte holde jer fra noget? På forhånd tak :)
Ja som overskriften lyder har jeg oplevet en stærk stikken/jag i underlivet - i og omkring skeden/urinrøret, det var ekstrem slem da jeg gik rundt lidt og ville bla. Smører mig en mad. Jeg måtte bøje mig ind over spisebordet og trække vejret dybt, og det forsvandt så efter lidt tid, da jeg satte mig i sofaen. Men fik idet jeg satte mig et ordenligt jag i lænden. Hvilket jeg også oplevede en gang i går. Jeg skal lige nævne at jeg har en svær bækken læsning, men en fornemmelse siger at det ikke er det.. Har læst lidt på nettet - kun ofte til mere forvirring.... Men der står mange steder at det kan være baby der skruer sig længere med i bækkenet og derved trykker på nogle nerver. Tilmed syntes jeg også at baby er blevet mindre aktiv, det er mest om aftenen når jeg skal sove, og om natten natten når jeg har været oppe på toilet at jeg mærker til ham. Er der andre der har opblevet dette og hvad er der evt i gærde? - ja kan ike pt komme igennem til JM, prøver senere igen, men ville lige høre jer også :)
Har sådan en hovedpine og har gået med det i to tage nu, jeg har taget lidt mod det, men er lidt i tvivl om hvor tit jeg tør tage en pille... Har ikke døjet med hovedpine før nu. Drikker rigligt med væske, syntes jeg og har også fået mig min eftermiddagslur. (Er 37+5)
I der har født, havde i nogle form for 'tegn' på at fødslen var oppe over? Og jeg tænker alt mulig andet end lige de hovedsagelige tegn som tegnblødning, vandet der går, slimprop, plukkeveer og alm veer. Kan i huske hvordan i havde dagene op til og hvordan baby opførte sig??
Hej. Jeg har før fået akupunktur, både udenfor min graviditet og I den, det bar tidlig i forløbet hos en kiropraktor. Nu er jeg 34+2 henne og går til fys med bækkenbundløsning og ekstreme spændte muskler. Musklerne arbejdes der mest med. Jeg sidder nu med en ekstrem trang til at få akupunktur, for at få løsnet op i de skide muskler (har pt en stillede og brændende fornemmelse i venstre side af nakken) men min fys vil ikke give mig akupunktur i frygt for at sætte gang i fødslen. Jeg undre mig lidt over det, da jeg har hørt at det er en lindrings form som mange gravide benytter sig af og også bruges under fødslen. Har I hørt om at de ikke må give akupunktur i de sidste uger af graviditeten??
Uanset hvad jeg går ud og køber af tøj i større størrelser , forblive det bare for småt efter meget kort tid. Især er BH'er og bukserne et problem. Det er vil frustrerende at skulle ud og bruge penge igen, igen på tøj. Der er ikke her mere end to måneder siden jeg købte nye bukser i en str større, tre par faktisk. Og kun det ene par passer endnu - problemet her er at maven ligger ret lav og bukserne strammer i kanten/hvor mave stykket starter.. Øv! Og ja min kære svigermor var så sød at købe mig to amme BH'er for ca to mdr siden også, nu er de sq for små i omkredsen.. Dvs en str større er jeg endnu engang gået op. Så i morgen står den på tøjkøb for fjerde gang... Av av penge pung. Men også av av mave og bryst pt. Kender I til problemet?
Har I mon prøvet noget ligne.. Jeg vågnede i nat og skulle op på toilet, var samtidig ude og tage noget vand og drikke, da jeg lagde må sengen igen, følte jeg en stikken og øm ubehag i højre side af ryggen - omk midt på/der hvor bhen sidder. Kunne ikke sove for det og vækked manden, så han kunne massere lidt, og det hjalp. Nu er det kommet igen til aften og ihhhhhhh det gør så ondt. Det trækker tilmed om i lungerne syntes jeg, oplever en stikken, og også ubehag ved vejrtrækning. Hvad er det? En nerve eller muskel som er i klemme? Har skrevet til en der giver gravid massage og håber på en ti snarest, for det gør bare nas og er ret udmattende en følelse. Har I prøvet noget ligende?
Hej piger. Har i den sidste tid haft en del plukveer, har ikke tal på hvor mange, da jeg helt har opgivet at tælle dem (ihvertfald over 25 på en dag som i går) jeg laver ikke det vilde, går bare hjemme og nuller den af, da jeg blev arbejdsløs i maj. Er der en grænse for hvor ofte/mange man må få? Og hvem bør jeg kontakte hvis det bliver ved (FG, JM eller lægen?) har enkelte gange oplevet at det niver lidt ekstra godt i den ene side af maven/underlivet. Tilmed går jeg og er lidt nervøs for ay føde for tidligt, da jeg for robåd siden fik fortaget et keglesnit og fik herved afvide steder var risiko for at føde for tidligt... Så når man læser om anvender har mange plukveer og pludselig føder i fx. uge 27, så røre nerverne på sig... MorLinda uge. 25+3.
Hej, ja som I kan læse på overskriften er vi lidt i tvivl vist det er for tidligt at booke tid til barne dåb (lokale eller selskab på hotel) jeg er sat til sidst i aug. Og barnedåben vil formentlig blive engang i dec eller starten af januar. Og der er der jo en masse julefrokoster i gang, og lur mig om stederne vi ønsker at holde dåb hos ikke allerede er booket til det. Spørgsmålet lyder; er det for overilet at booke allerede nu (når barnet ikke engang er dødt endnu) tænker også på kirken... Og hvornår ville I sætte dato får en barnedåb der vil hamme ind i julen (hvis den lille skulle passe dåbskjolen bare en smugle) på forhånd tak :)