Vi har for nylig været bekymrede for, om jeg var gravid igen (har to drenge på 2,5 år og 3,5 mdr), og det har givet anledning til en masse spørgsmål, jeg håber, I kan hjælpe med :) hvad gør man ift amning? Jeg ammede den store et år, ville det være muligt at gøre med vores mindste, hvis han pludselig skulle være storebror? hvad gjorde I med udstyr? Hver deres barnevogn, eller investerede I i tvillingevogn osv..? hvad med overskud til at tage sig af børnene? Jeg må indrømme, jeg nogle gange synes, det er rigtig hårdt bare med den aldersforskel der er mellem vores to drenge.. håber I kan lette mig lidt for nogle af mine tanker:)
Michelle0192
Har du spørgsmål fra Michelle0192?
Log ind for at stille spørgsmål til Michelle0192, offentligt eller anonymt.
Jeg er gravid for anden gang og er kun 7+1, men har allerede taget tre kilo på og har en begyndende mave.. Kiloene er jeg ikke bekymret for, for sådan var det også sidst, men jeg synes, det er meget tidligt at have mave.. Derudover føles det også som om jeg et par gange har mærket liv derinde fra, og det virker ret usandsynligt.. Nogle, der har erfaringer, de vil dele?
Ja.. Overskriften siger jo det hele.. Med vores søn mærkede jeg det længe før, jeg turde tage en test, men kan selvfølgelig ikke huske, hvor længe før.. Nu har jeg så på fornemmelsen, at jeg er gravid igen, men der er en uge tl jeg skal have min mens.. (Er der Bingo er jeg 2+6 idag).. Men hvornår kunne I mærke det?
Nu er det sådan, at min kærestes forældre er skilt, og hans mors side ser vi ofte, og vi kan rigtig godt sammen. Så er der hans fars side.. De har aldrig rigtig kunne lide mig, og det er vel også fair nok.. Hvorfor de har det sådan, ved jeg ikke.. Jeg havde fødselsdag i januar, og de mødte op (tre mennesker med hver sin økonomi) med en gave de havde købt sammen til 400 kr. Det er ikke fordi, jeg klager over min gave - bestemt ikke!, det var en ting jeg havde ønsket mig, men bag efter sagde min kæreste, han var skuffet over, de ikke havde købt mere end det til mig, fordi hans far har mange penge, og det har hans søster også. Og de elsker at nævne over for os, hvor mange penge de faktisk har. Nu holdt vi så min kærestes fødselsdag igår, og han fik nogle store flotte gaver. Af sin far alene fik han 5000,- kr kontant og så var der så en gave mere fra hver af de andre to. Jeg under ham virkelig de gaver af hele mit hjerte! Det der er så svært at sluge, er måden de bliver givet ham på. Hans far gjorde næsten et nummer ud af, at han skulle være sikker på, jeg så, hvor meget han gav sin søn. Jeg ved også, de taler meget om mig bag om min ryg, og det er enormt frustrerende, for jeg føler ikke, jeg får chancen for at bevise, de tager fejl! Jeg føler mig altid så beskidt, når de har været på besøg, også igår, for selvfølgelig fortjener min kæreste sine gaver, og der skal selvfølgelig være forskel på, hvor meget de giver os hver især, han er jo en søn og jeg er kun svigerdatter, og jeg får så dårlig samvittighed over at have det sådan, men jeg føler lidt, jeg bliver mobbet? Tager jeg fejl? Det er måske bare mig, der burde tie stille og være taknemlig, men jeg synes, den er svær.. Hvad synes I? Det skal lige nævnes, at min kæreste og jeg har været sammen i fem år og har en lille dreng sammen på 17 mdr...
Jeg er så heldig at min kæreste og jeg er forældre til verdens dejligste dreng på 16 måneder, og at vi har besluttet, at vi gerne vil have en til :) Nu er det så, at jeg gerne vil høre jeres erfaringer omkring aldersforskel på søskende.. Jeg selv har en søster, der er næsten 5 år yngre end mig, og det synes jeg er lang tid, når der ikke er nogen imellem os.. (vi har alligevel et rigtig godt forhold, men det svinger mellem søskende-veninder og forældre-barn).. Min kæreste har en søster, der er 16 måneder ældre end ham, og det virker til at være for lidt (for de to i hvert fald), men hvad er jeres erfaringer? Hvordan er aldersforskellen på jeres børn, og hvordan påvirker det dem? Måske tænker jeg bare for meget over det, men jeg vil virkelig gerne have, at min søn og vores snart kommende baby får lidt ud af hinanden efterhånden som de vokser..