Jeg har problemer med at trække vejret gennem næsen når jeg sover. Derfor ender jeg i reglen med at sove med åben mund og lidt fremskudt underkæbe (virkelig charmerende, for undgår ikke at savle. Sover derfor på et håndklæde) Et andet problem er så dukket op i løbet af de sidste par uger; har mega ondt i min underkæbe! Det er som om jeg får mere og mere underbid (det har jeg ellers ikke) Den knækker ofte over, så det giver et smæld og gør herre ondt i "hængslet!( inde bag det venstre øre) Og ofte er det som om mit tandsæt ikke passer sammen mere. (hjælper dog heldigvis at spise. Så kommer det (biddet)"på plads" igen) Er der andre der har prøvet det? Og er det i så fald gået over igen, når kroppen er blevet normal igen?

Ville I gøre det? Vi skal til min mands nieces konfirmation i morgen, men min mand mener vi måske bør melde afbud pga forkølelse hos os alle tre (jeg har så også lungebetændelse) Jeg mener ikke det er nødvendigt, bare vi tænker os om og viser hensyn (ikke giver hånd, spritter hænder ofte osv) Men hvad siger I piger? Er det min mand der har ret eller er det ok at tage afsted (Min svoger og svigerinde er meget afslappede med sådan noget. De bliver alligevel udsat for det skidt (hun er fx pædagogmedhjælper i en større integreret institution) Jeg synes det var noget andet hvis det var influenza eller omgangssyge.

Er der nogen der har prøvet det? Hvordan var forløbet ved jer? Har hostet de sidste to dage. Fair nok, en alm forkølelse. Det går over! Da jeg så igår ville jeg snuppe en morfar og måtte jeg helt opgive pga hoste. Nå ja, træls, men heller ikke værre! Men så i aftes da jeg skulle sove, gik der helt ged i vejrtrækningen! Ligeså snart jeg kom ned at ligge, sydede og kogte det i lungerne. Og flere gange fik jeg hostet mundfulde af vand op! Fik faktisk fornemmelsen af at drukne og panikkede lidt. Kom op at sidde og efter 4-5 min = normal vejrtrækning igen! Googlede det. På trods af at jeg altid siger man IKKE skal Google symptomer. Så passer det altid med noget virkeligt livstruende (vand i lungerne er oftest forårsaget af hjertesvigt. Ja se selv) Nå forsøgte igen. Samme resultat. Så jeg ringede til vagtlægen. En flinkerere mand, der (selvfølgelig) sagde at konsultationerne var lukkede, pånær i Århus (køretur på over en time) men at han godt ville sende en læge ud! Synes dog det lød lidt drastisk, så vi aftalte at jeg tog to amoler og forsøgte med at hæve hovedenden ad sengen. Hjalp det ikke skulle jeg ringe igen! Men det lod sig faktisk gøre og jeg faldt i søvn. Vågnede kun en enkelt gang (og er lettere rædbrækket af at sove halvvejs siddende og så på siden)

Var da jeg ventede min datter indlagt fra ca uge 34 on/off med forgiftning. Hvor jeg pga mit blodtryk og lever/nyretal blev sat i gang 38+1... Så denne gang er jeg og min (nye) jm naturligvis obs på symptomer. Fik målt blodtryk sidste onsdag, og det var helt ok. Er begyndt at få vand i kroppen, men ikke alarmerende meget. Har haft hovedpine (sidder øverst i tindingerne, ikke helt i panden) og ser flere prikker i synsfeltet end normalt. I dag er jeg lidt utilpas (kvalme, sløj) og i de sidste 2 timer har jeg haft lidt smerter øverst i maven, lidt til venstre (altså ikke den "kritiske" side) føles lidt som svage kramper a la dem man får i benene. Mit ? er om jeg bør ringe til vagtjm, eller bare se tiden lidt an. Synes jo ikke det føles akut, of når nu blodtrykket var ok for 5 dage siden?!!

Hejsa. Efter en arbejdsweekend hvor jeg kampsvedte, har jeg fået skarvmærker på inderlårene, lige ved trussekanten. Tænker det var mit trusseindlæg der gjorde det. Mærkede ikke til det førend det var for sent, og der er gået hul i huden. Yderst pinefuldt! Jeg vasker området flere gange dagligt, bruger klorhexokain til at desinficere, og smørrer med panthenol creme og går bundløs i kjole herhjemme. Det hjalp og i går var det som om det var lidt bedre. Men må jo have trusser og bukser på, når jeg henter/afleverer, handler ind, besøger veninder/familie osv... Og så er det galt igen! Hvad katten kan jeg gøre? Det gør afsindigt ondt og frygter der kan gå infektion i det...

Hmm.... Fik lavet en 3d/4d scanning i uge 26. Der blev han skønnet til at være lidt under normalvægt. Ca 778 g mente lægen. I dag var jeg til 3. Jm besøg. Hun mente at han var i aller øverste kurve, nemlig 1600 g Symfysemålet er 30 cm. Også i øverste kurve. Fortsætter han og maven med at gro så eksplosivt skal jeg nok til ekstra vægtscanninger (ikke at jeg har noget imod dét) Da jeg kom, lavede jeg en urinprøve hvor det nederste felt blev meget mørkt grønt istedet for gult. Altså tegn på blærebetændelse. Var omkring lægen på hjemvejen for at få dem til at tjekke det, og her var der intet der tydede på blærebetændelse, kun blod (det har jeg altid. Min "gamle" jm, som lige er gået på barsel, sagde jeg skal få tjekket nyrerne når jeg har født) Øh, hvad skete der lige dér? Nogen der har oplevet fejl på sticks??

Er der nogle erfarne brugere af de vægte, der kan/vil hjælpe mig med et spørgsmål? Ca 6 mdr efter min datter fødsel opdagede jeg til min rædsel at "noget var på vej ud" i underlivet. En tur ved lægen bekræftede de bange anelser; nedsunken livmoder. Fik ved fysioterapeut et program med knibeøvelser. Dét har virkeligt hjulpet! Nu hvor jeg igen er gravid, er jeg naturligvis meget obs på knibeøvelser. Men ikke så meget som jeg burde. Har så købt de vægte, også for ligesom at finde ud af hvor "stærk" jeg er dernede. Problemet, hvis det da ér et problem, er at jeg aller første gang jeg prøvede dem, kunne holde den tungeste oppe i et helt minut, UDEN besvær. Tænkte den måske sad for højt, og trak den lidt ud igen (således at ca 0,4 cm stak ud) Stadig ingen sag at holde den... Gør jeg noget forkert, eller er jeg bare i OK form dernede...?

Hej og god aften de damer. Har et spørgsmål til jer mødre, der kører mc; kørte i mens i var gravide? købte en dejlig Kawasaki gpz 500 s sidste sommer, og kan godt mærke at det begynder at trække meget, nu hvor sæsonen nærmer sig. Men er faktisk i tvivl dels om jeg kan og dels om jeg tør! først er der jo maven, der allerede nu er ret anseelig. Kan jo helt sikkert ikke passe min jakke ig kører ikke uden beskyttelse (men kan også låne). Men man sidder jo noget krøllet sammen... MEN jeg ved ikke om jeg tør. Man, og baby, er jo meget udsatte. Og kunne godt mærke i november da jeg kørte den til vinterhi, at noget af køreglæden blev dæmpet lidt... Hvad er jeres erfaring?

... At vælge at få et barn ned downs syndrom? Vi var til nf skanning i dag. Selve skanningen gik jo godt. Aktiv baby, fin hjerterytme, fine lemmer, næseben ok, vand i både mavesæk og nyrer! Men grundet min høje alder (34) og ikke så høje tal i blodprøver er vi endt i risikogruppen, med tallet 1:230! Idet vi har været igennem hele 6 reagensglasforsøg, bare for at nå hertil, vil vi IKKE have foretaget fostervandsprøve eller moderkageprøve. I begge tilfælde er der nemlig op til 1% risiko for at det medfører abort. Og dét er faktisk lige så højt, som risikoen for et mongolbarn (ikke ment nedsættende) Og ærligt talt, er downs ikke det værste der kan ske. Men er det, som spurgt i overskriften, egoistisk af os t fravælge abort HVIS gennemskanningen om tre uger viser yderligere tegn på kromosomfejl? Altså set fra det kommende barns synspunkt?! Samfundsøkonomisk er det jo nok egoistisk, men samtidigt mener jeg at mangfoldighed og "skæve eksistenser" beriger samfundet.. Er interesseret i at høre jeres holdninger. Også dem som ikke er enige med mig i mine eventuelle valg...

Ikke mindre end 16 æg er blevet taget ud i dag! Kan godt forstå at det begyndte at spænde! Meeen skal nu bare bruge ét (eller to) gode æg. Altså ÆGGET der sætter dig fast og bliver den lillebror eller søster Line fabler om :-) Men der er desværre ikke sikkerhed i stort antal. Har tidligere fået 14 ud, hvoraf de alle gik til!