Jeg havde en turbo-fødsel første gang - 4 timer fra det hele startede og til min datter blev født. Det var en rigtig god fødsel og der var derfor ingen problemer i at det gik så hurtigt, jeg ville ikke have ønsket det anderledes. Nu er det så at jeg venter nr. 2 (til juli) og går og spekulerer over om det kommer til at gå endnu hurtigere denne gang end første gang... Det hører man jo at det som regel gør. Og så kan jeg jo ikke lade være med at forestille mig alle de steder det kan ske, hvis det fx kun kommer til at tage 2 timer denne gang. Jeg vil altså helst føde på et hospital hvor der er fagfolk til at hjælpe, frem for i en elevator med en panisk mand!!! :) Derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre fra jer andre med turbo-fødsler første gang - hvordan gik det anden gang?