Man kan da ikke blive stresset når man er på barsel tænker du nok. Det gjorde jeg ihvertfald. Og det gjorde min familie og omgangskreds også. Men jo, det kan man godt! Hvis man sætter for store forventninger til hvordan barslen skal være og hvor meget man skal gå til og nå i hverdagen. Du behøver ikke at gå til babysalmesang, babygymnastik, babysvømning og mødregruppe... Med mindre du synes det giver dig noget! For hvis det ikke giver dig noget, så kan jeg godt love dig, at Baby heller ikke får særlig meget ud af det. Så hvis du begynder at tænke at åhr hvor er der meget du skal hele tiden, så prøv at overveje om de forskellige ting du går til giver dig noget godt. Måske kan du slet ikke lide de andre i mødregruppen/ til gymnastik osv? Eller du har en fornemmelse af at du alligevel ikke får noget med dem at gøre efter at du er startet på arbejde? Måske ligger svømningen eller babysalmesang lige midt i Baby's formiddagslur? Så drop det! Man kan sagtens hygge med andre mødre uden at det skal være en fast dag hver/ hver anden uge, eller tage Baby med i svømmehallen uden at det skal være på et bestemt tidspunkt. Og der er forresten ingen der siger at bare fordi du "jo bare går rundt derhjemme", skal der være pinligt rent i hele huset. Dog vil jeg anbefale at der støvsuges hver/hber anden dag i den periode hvor Baby kryber rundt i hele huset, før han/hun begynder at kravle rigtigt. Ellers giver det en frygtelig masse beskidt tøj ;-)