Jeg står i en svær situation med svigerfamilien. Da jeg mødte min kæreste var han for nyligt blevet skilt pga hun var ham utro. Vores forhold gik stærkt og vi flyttede næsten sammen med det samme. Der er 14 års aldersforskel mellem os. Fra første dag har svigerfamilien set skævt til mig, jeg er aldrig blevet accepteret og jeg kan aldrig gøre noget godt nok. Svigerforældrene bor faktisk ved siden af x-konen og de ses meget ofte, de tager på ture og ferier sammen, noget som vi aldrig bliver inviteret med til. De har endda sagt nej til at holde jul hos os og holdte i stedet jul med x-konen. min kæreste har to børn på nu 14 og 17 og mine svigermor har til dem sagt at jeg har splittet familien ad. Til fødselsdage og lign inviterede de samtidig x-konen og da vi sagde fra over for dey, endte det efter mange diskussioner med et års pause uden kontakt. Jeg blev gravid og de sagde aldrig tillykke. Da min datter var 3 måneder så de hende for første gang. Siden har vi set hinanden på et noget overfladisk niveau of jeg føler mig på ingen måde velkommen i familien. Nu skal vi giftes til efteråret og de er inviteret med. Men da min kæreste valgte sin bror som forlover meldte de fra da svigerfar ville have haft den ære. Nu er der igen ingen kommunikation. Jeg er meget sur og ked af det og skrev på facebook at de åbenbart havde så meget imod mig at de ikke ville komme og at jeg ikke føler mig velkommen. Nu er min kærestes børn rasende på mig over den besked og vil ikke snakke med deres far. Hvad skal jeg nu gøre? Jeg synes ikke jeg har gjort noget forkert ved at skrive den besked.

Situationener er den at min søster har en lille gårdhund der ikke altid er særlig velopdraget og den har flere gange bidt voksne. Bl.a. har den bidt min svigermor da vi holdt fødselsdag hos os bare fordi hun gik forbi den. Siden der har vi forbudt hunden i vores hjem hvilket er rimelig accepteret af min søster. Min søster har altid hunden med sig og når hun f.eks. holder min 14 måneder gamle datter har den flere gange hoppet op af hende og bidt ud efter min datter fødder. Nu for nylig var min datter og jeg på besøg hos min søster hvor min datter sidder og spiser lidt mad på gulvet mens hunden får mad af min søster ved bordet. Hunden taber et stykke boller som min datter samler op, hunden farer hen imod hende og tager hurtigt bollen ud af hånden på min datter, som heldigvis ikke bliver bidt. Min søster irettesætter ikke hunden med beder mig blot ikke at give min datter mad på gulvet. Lidt senere er min datter igen på gulvet uden mad og pludselig farer hunden igen frem mod hende og bider ud efter hendes hånd. Igen sker der ikke nogen reaktion fra min søster.Hunden har ikke tidligere bidt efter hende på denne måde, men jeg synes denne adfærd er mere end jeg kan og vil acceptere. Da jeg kommer hjem bliver min mand og jeg enige om at vi ikke længere tør lade de to lege sammen eller omgås hinanden på samme måde som tidligere. Vi er meget bange for at hunden vil bide min datter, og er bekymrede for hvordan det vil gå når hun bliver større og selv vil gå og løbe omkring med hunden i nærheden. Vi har nu bedt min søster meget pænt om at få noget mere styr på sin hund hvis de fortsat skal kunne lege sammen. Dette er ikke blevet modtaget særlig pænt og min søster og min familie har ingen forståelse for vores bekymring og mine forældre vil ikke sætte restrektioner op for min søster hos dem. Så nu står vi i en meget dum situation hvor vi bare ønsker at beskytte vores datter mod bid og den har jo tidligere bidt min svigermor bare fordi hun gik forbi.   Hvad skal vi gøre nu? er vi urimelige når vi beder min søster om at få mere kontrol over sin hund? Skal vi helt forbyde at de to omgåes hinanden? Mine forældre skal passe min datter en weekend om 3 uger og jeg er overbevist om at min søster vil komme forbi med hunden og det er jeg ikke tryg ved når hverken min mand eller jeg er tilstede, men kan jeg forlange at hunden ikke er tilstede når de er barepiger?   Håber virkelig der er nogen der vil komme med deres syn på sagen. vi er meget kede af situationen