Først hvis man prøver, at få barn og det er svært. Skal man nok ikke læse med her, jeg gør mig nogle tanker og overvejelser som måske vil gøre ondt på jer.. Jeg er 26 år og bliver færdig med mit studie til pædagog til sommer, jeg er kærester med en fyr på 30 år, som har nogle psykiske vanskeligheder i form af forskellige diagnoser. Det viser sig ikke i dagligdagen altid, men nogle gange sover han lidt mere og laver meget lidt i hjemmet. MEN han er en god far.. Og det er det der tæller.. Vi har nemlig sammen en fantastisk lille fyr på lidt over 2 år, han er fuld af energi, som børn jo gerne er.. Han mangler absolut intet hverken materielt eller i kærlighed.. Vi har indtil nu været beskyttet af en kobberspiral, men jeg er altså alligevel på trods af de kun 2 % chance blevet gravid. Jeg græd nok i en time da jeg fik det at vide, det var min første reaktion.. troede faktisk lægen tog pis på mig.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min kæreste er imod abort, men vil støtte mig i det valg jeg nu tager.. Min tanker er som følger: 1. Vil jeg kunne elske et andet barn ligeså højt som ham jeg allerede har? 2. Jeg føler ikke jeg er færdig med at "forkæle" det barn jeg allerede har nu, men behøver det at stoppe når man får en mere - så er der jo bare to, og man kan jo sørge for at få alenetid med begge? 3. Jeg vil være højgravid til mine afsluttende eksamener, ved ikke lige hvor fedt det er.. kan godt huske hvor besværet jeg var sidst jo... 4. Selvom det ikke var planlagt lige nu, så vil jeg gerne have en mere, men skal det være nu?? 5. Tror min dreng ville have godt af at blive storebror og ville være god til det, han er sød og kærlig imod de andre små børn i vuggestuen og så kunne han måske lære at dele, hvem ved? :P 6. Jeg ved ikke hvor meget min tilstand lige pt arbejder imod mig. Jeg bøvler med stress lige pt, som jeg er ved at tage mig af, og der er gode udsigter for. Men havde bare glemt i travlheden at stoppe op. Jeg er også blevet klar over, at jeg måske ikke er et menneske der skal arbejde fuldtid.. Men derfor tror jeg sagtens vi kunne klare det økonomisk efter endt studie. Vi klarer det på en su og kontanthjælp nu, helt fint. På en måde kan man sige, at min hjerne og hjerte arbejder imod hinanden. Typisk, men sandt.

Jeg elsker min familie, jeg er glad for at de viser mig opmærksomhed og spørger til hvordan jeg har det.. men jeg er bare træt af det også.. Det er min terminsdato idag (ved ikke hvorfor der står jeg har en nyfødt baby for det har jeg ikke endnu), og de interesserer sig jo bare.  Min søster spurgte mig om jeg ikke var ved at springe over af glæde? Jeg spurgte hende hvorfor jeg dog skulle være det? Fordi du snart skal være mor svarer hun. Selvfølgelig glæder jeg mig til at være mor. Men glæder jeg mig til at skulle igennem gud ved hvor mange smerter? Nej det gør jeg faktisk ikke.. Og det er det jeg forbereder mig på lige pt. Det er bare som om det er forkert. Det er ligesom jeg har ikke været en af dem der bare har været super glad igennem hele graviditeten, jeg har passet på mig selv og mit barn, fordi jeg glæder mig til han kommer ud og gerne vil gøre mit til han får en god start.. Men synes jeg det har været fedt at være gravid? nej faktisk ikke.. Det har været en periode hvor jeg er blevet klar til at være mor for mit barn :) Jeg føler lidt det er forkert af mig ikke at være overlykkelig for at være gravid? Jeg glæder mig bare til det er over og jeg kan nyde min kærestes og mits lille vidunder.

Ej jeg har bare helt vildt dårlig samvittighed.. Jeg havde slet ikke tænkt over at nogle ting kunne være farlige at gøre rent med!.. Jeg er nu 29 + 3 uger henne.  Jeg brugte cilit bang power cleaner til mug og skimmel, og jeg blev så glad fordi det virkede.. Men tænkte slet ikke over at det nok ikke er så smart at indånde det... -.-. Det var faktisk min kæreste der sagde at jeg nok ikke skulle bruge det.. Dumme mig.. Det var jo ikke så længe jeg nåede at indånde dampene.. Men alligevel øv.  Hvad gør i med rengøring?

Jeg venter mig mit første barn her til oktober, jeg har ikke rigtig haft nogen omgang med spædbørn før, så jeg har lidt svært ved at finde ud af hvad sådan en lille guldklump skal bruge :)  Jeg har læst liberos liste med ting man skal købe. Og der ser jeg så natdragter og sparkedragter. Men når jeg søger på google for at se hvordan de ser ud, så ligner de bare hinanden, altså udover at natdragter har lidt mere nattøj lignende motiver på. Er der nogen forskel udover det? Samt voksipose er det noget man behøver? Havde regnet med at købe en flyverdragt eller noget lignende det.

Hej  Jeg er ny herinde, jeg fik at vide for en uge siden, at jeg var gravid og der var jeg i uge 9 +3.  Jeg er meget nervøs for at skulle fortælle familien/venner at jeg er gravid, for hvad nu hvis jeg mister barnet?  Jeg er også meget nervøs for at gøre noget forkert.. Spise noget forkert eller sådan noget :S. Det skal lige siges, at jeg er 23 og det er første gang for mit vedkommende :)  Hvilke overvejelser gjorde/gør I jer?