Tiden flyver... Mon ikke årets første dag er passende at skrive min fødselsberetning :) 2013 blev på mange måder året, hvor tingene ikke gik som planlagt. Det har været om at følge med og være tilstede i de vigtige øjeblikke. Jeg har haft en på nogle måder let graviditet. Ingen gener har jeg haft, som kvalme, væskeophobninger, forhøjet blodtryk eller lign. Så egentlig har jeg haft det godt. Især fordi baby var meget aktiv, så det var til at følge med i, at den lille havde det godt :) Det er første barn, og vi ville ikke vide kønnet på forhånd :)   Allerede tidligt i graviditeten fik jeg plukveer, ret mange og ret kraftige. Det var vist i uge 16, og det startede med et par episoder på arbejdet, hvor jeg endte med at måtte sygemeldes. Al fysisk aktivitet måtte begrænses, da det udløste plukveer, og i perioder, ja meget af graviditeten, måtte jeg være sengeliggende og med eleveret benende.  Alligevel havde jeg ca 1-2 gange om ugen hyppige og ofte regelmæssige plukveer. Jeg har gået til ekstra kontroller, og scanninger har vist at livmoderhalsen var afkortet, så jeg vidste, at det var vigtigt at passe rigtig meget på. Jeg vågnede den 12. December, (i uge 31+5) et par minutter før kl. 5. Det var der egentlig ikke noget usædvanligt i, det var som det plejede. Men sengen var våd. Jeg rejste mig og gik på toilettet, og vandet blev ved med at sive. Ringede til JM og forklarede at jeg mente vandet var gået og hvad uge jeg var i. Dagen inden havde jeg ligget rigtig meget og der havde været ro på maven, så det kom noget uforudset. Jeg havde været hos egen læge, der havde skønnet baby til ca. 1800 g. og sagt, at han/hun lå i tværleje. Jeg mente dog selv at have mærket om aftenen efter læge besøget, at baby havde vendt sig. Jordemoder bad mig blive liggende, da der er risiko for at navlesnoren ellers kan blive afklemt.  Jeg måtte ikke samle ting til at tage med, tasken var jo endnu ikke pakket (!) Ikke noget der behager mig, der godt kan lide at have kontrol over tingene. ;) Lidt mærkeligt at spekulere på den slags, med en truende fødsel så tidligt.. Nå, men tøj fik jeg ikke engang på! Fik strenge formaninger om at blive liggende og vente på Falck! Jeg prøvede ellers at forklare, at de umuligt kunne komme op på første sal af den snoede trappe, så jeg var nødt til at gå ned. Men jeg fik samme besked, at jeg uanset hvad, skulle blive liggende!  Det var en noget surrealistisk situation! Falck kom, og kunne som forudset ikke få hverken båre eller stol op af trappen. Hvad gør man så? Ja, man løfter den gravide to mand, så man kan bære hende i liggende stilling ud af værelset, gennem huset og ned af snoet trappe!  Afsted på fødegangen, hvor jeg fik vehæmmende drop, lungemodner og efterfølgende flere slags antibiotika iv. Der var plukveer indimellem, trods vehæmmende, men de endte med at gå i ro. Jeg lå to dage på fødegangen, der blev kørt kurver på baby, der havde det godt. Jeg lå hele tiden, bortset fra toiletbesøg, da al aktivitet fik det gendannede fostervand til igen at gå i store skyller. Jeg fik at vide, at to gange vehæmmende er det man giver, og ikke mere. Lungemodner skal have noget tid til at virke, og det havde det heldigvis fået. Den 13 januar om aftenen syntes en JM jeg ikke kendte, at baby virkede lille. Baby var af egen læge skønnet til 1800 et par dage før, men hun mente det var langt fra, så der blev lavet en akut vægt scanning, der sagde 1369 :( Og der var en del panik den aften, og spekulationer om vi skulle se at få baby ud, samt om baby overhovedet kunne klare at blive født, eller der skulle laves kejsersnit :( Den 14. Januar (32+0) kom min JM for at tale med mig. Lige på det tidspunkt fik jeg nogle plukveer, som kom ret regelmæssigt. Vi talte om at flytte mig til barselsgangen, hvor vi så kunne lade tiden gå, og så ville jeg blive sat i gang i uge 34+0 (da man ikke venter længere når vandet er gået, pga risiko for bl.a. infektion) Mens vi taler, synes jeg de der plukkeveer spænder ret meget i lænden, de havde de gjort lidt i den sidste tid også, men de tog alligevel noget mere fat og jeg kunne ikke rigtig ligge stille. Min JM var hurtig til lige at undersøge mig og vurdere, at nu var jeg i fødsel! Jeg var ca. 1,5 cm åben, men veerne tog gevaldig hurtigt til, og jeg skulle snart få lært, hvad en vestorm er! Det var en undersøgelsesstue jeg var på, så JM kørte mig i meget hast til en fødestue (hun kørte ind i alt hvad hun mødte på vejen, så jeg kunne godt lidt fornemme, at det skulle gå stærkt ;)  :) Lægen fra dagen i forvejen havde ordineret konstant CTG overvågning ved mindste optræk til kontraktioner, det begrænsede jo friheden en del. For man har godt nok ikke lyst til at ligge stille, når man har så ondt! Veerne kom lige efter hinanden, så når jeg begyndte at kunne mærke en ve være ovre, startede en ny! Da jeg fik klyx, trak jeg tiden på toilettet, da jeg ikke kunne holde ud at skulle ind og ligge. 5 lange veer i træk nåede jeg at have der, før jeg gik ind igen og overgav mig til måleudstyret. JM nåede ikke at få alle ting gjort klar og i sidste øjeblik før babys ankomst, nåede børnelægen ind på stuen. Han spurgte JM, om hun tænkte, det blev i aften? Hun svarede tørt, at hun tænkte, det blev lige om lidt ;) Hun fortalte bagefter, at hvor man normalt åbner sig en cm pr time, havde jeg åbnet mig over 8, på en time. Jeg havde på forhånd fået at vide, at jeg kun ville få baby op til mig hvis det så fint ud, de ville muligvis klippe navlestrengen selv og løbe afsted med baby. Det var ikke lige det billede jeg havde haft af min fødsel, og drømt om. Men baby kom, og så jo helt fin ud, en lille dreng som jeg hele tiden havde haft på fornemmelsen, det var :) Bitte lille var han og hvor virkede han skrøbelig.  Hans Apgar score efter et og fem minutter var 10, og han klarede det fint. Fik ikke en eneste gang hjælp til vejrtrækning i form af c-pap eller ilt, men kom i kuvøse med det samme, så han kunne holde varmen. 1455 g vejede den lille mand. Vi blev indlagt på neonatal afdeling, hvor vi stadig er.  Lille dejlige Bettemand har bare vist sig at være SÅ sej, selvom han er lille :) :) Han trives og tager på, idag 18 dage gammel, vejer han 1847 g :) Han får min mælk via sonde, og vi er så småt ved at starte op på at han selv sutter lidt hos mig også, som det er meningen på sigt, vi helst skulle ende med. Det tror jeg også, for han er rigtig fint med, og er meget interesseret i at sutte, ved de måltider hvor han er frisk til det. Han sover en del og samler kræfter, den lille mand :) Han er for længst ude af kuvøsen, varme madrassen er også lagt til side, og han har fået tøj på. Mangler godt nok noget præmatur tøj, for stor er han altså ikke endnu :) Jeg som før fødslen troede at det var overflødigt at købe tøj i str 50 fordi det nok blev for småt, leder nu efter str 40 og 44 :D hi hi... Vi har fejret Jul og Nytår her i afdelingen :) Meget anderledes, men ville nu ikke have foretrukket at fejre den noget andet sted! :)  Er så glad for den fantastiske lille Bettemand og så taknemmelig for, at det gik godt! :) :) Glæder mig til at følge med i min terminsgruppes beretninger :) Mange hilsner fra os, og ønsker om et godt og lykkebringende Nytår :)