Er der nogen der har prøvet det? Hvordan var forløbet ved jer? Har hostet de sidste to dage. Fair nok, en alm forkølelse. Det går over! Da jeg så igår ville jeg snuppe en morfar og måtte jeg helt opgive pga hoste. Nå ja, træls, men heller ikke værre! Men så i aftes da jeg skulle sove, gik der helt ged i vejrtrækningen! Ligeså snart jeg kom ned at ligge, sydede og kogte det i lungerne. Og flere gange fik jeg hostet mundfulde af vand op! Fik faktisk fornemmelsen af at drukne og panikkede lidt. Kom op at sidde og efter 4-5 min = normal vejrtrækning igen! Googlede det. På trods af at jeg altid siger man IKKE skal Google symptomer. Så passer det altid med noget virkeligt livstruende (vand i lungerne er oftest forårsaget af hjertesvigt. Ja se selv) Nå forsøgte igen. Samme resultat. Så jeg ringede til vagtlægen. En flinkerere mand, der (selvfølgelig) sagde at konsultationerne var lukkede, pånær i Århus (køretur på over en time) men at han godt ville sende en læge ud! Synes dog det lød lidt drastisk, så vi aftalte at jeg tog to amoler og forsøgte med at hæve hovedenden ad sengen. Hjalp det ikke skulle jeg ringe igen! Men det lod sig faktisk gøre og jeg faldt i søvn. Vågnede kun en enkelt gang (og er lettere rædbrækket af at sove halvvejs siddende og så på siden)
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Var ved læge. Har en infektion, muligvis begyndende lungebetændelse. Hun kunne ikke høre noget, så ingen vand i lungerne, og hun påstod hårdnakket at man ikke hoster vandet op, hvis der ér vand (ja, så du må jo så være fuld af løgn Oscars_mor. Og vagtlægen ligeså!!!? :-/) Fik penicillinkur og besked på ikke at tage på arbejde i nat.. Bliver det værre eller er der ikke bedring, må jeg ringe til vagtlægen eller komme igen mandag...