Jeg føler mig virkelig dybt frustreret og ved faktisk ikke hverken ind eller ud håber lidt der sidder nogle derude som har prøvet eller er i et forhold med stor aldersforskel jeg er fraskilt med 2 børn jeg møder så en fyr i 20 erne jeg er 12 år ældre men det var ingen hindring...og vi bliver stormende forelsket.... virkelig SMASK forelsket han vil mig og mine børn og vi er bare enige om det skal være ham og mig forevigt. vi flytter hurtigt sammen og der begynder problemerne børnene er glade nok for ham, men den ældste kan ikke acceptere hans unge alder og vil ikke have en ung papfar som hun siger, problemerne hoper sig op og han begynder at synes livet er svært med børn vi er ikke enige om noget som helst når det kommer til børnene han priotere sig selv højere og jeg kan pludselige mærke aldersforskellen i form af hans umodenhed... vi kæmper hårdt fordi vi bare elsker hinanden.. .men pludselig begynder jeg også at se fremtiden som et problem... hvad når jeg bliver 50 og han så stadigvæk er sidst i 30erne osv. det her er meget kort fortalt, men vi vælger så at flytte fra hinanden jeg har været ulykkelig lige siden og det har han også, vi savner og elsker stadigvæk hinanden han mener vi skal prøve igen og vi har lært af vores fejl og alt kan blive godt igen. den 20årige naive pige i mig siger ...gør det...men den modne mor i 30erne siger... pas på tænk på børnene.... men hvad er rigtigt? og hvad er forkert? jeg er så bange for at gøre et forker..måsket egoistisk valg, da børnene har lidt nok....men ønsker også bare at være forelsket og lykkelig. tak for i lyttede knus herfra
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Hej Mille kan forstå det fungere rigtigt fint for jer:-) men af en eller anden grund er det også "lovligt" eller acceptapelt at det er pigen der er yngre... .jeg oplevede en masse kritik fra folk som sage hvad vil du med sådan en ung fy,r har oplevedet nogle i hans vennekreds sige at jeg var da alt for gammel osv osv.... det var nok også med til at ødelægge en del....tror aldrig det ville ske omvendt når det er kvinden der er yngst. min datter er 9 år og vil i det hele taget gerne bestemme alt derhjemme der gik meget langtid før hun overhovedet ville acceptere jeg fik en kæreste og han måtte kun komme når hun var hos sin far det var hårdt... mødte du nogle problemer med omgangskredsen?
Kan det ikke fungere med, at I stadig er kærester, men ikke bor sammen endnu?? Herhjemme er det min mand, der er ældst. Han er 9år og nogle måneder ældre end mig. Vi har været sammen siden han blev 27 og jeg stadig var 17år... Det er nu 8 år siden. Han havde dog ingen børn fra tidl. forhold, hvilket nok har gjort det nemmere.. Nogle dage kan jeg da godt mærke en lille aldersforskel, men det kan lige så meget være fordi vi er forskellige som personer - jeg elsker fx at der sker en masse(at skulle noget i weekenden osv), hvor min mand er meget hjemme-menneske.. Jeg håber du/I finder en løsning, der fungerer uden nogen "lider" under det.