Vi kan simpelthen ikke bestemme os. Skal vi vide kønnet på forhånd eller vente til fødslen? Imod: Jeg har altid sagt jeg ville vente. Mere spændende ventetid Grundlag for mange kærlige diskussioner om det kommende barns køn. For: Sjovere at handle babytøj Praktisk viden når man shopper og diskuterer navne Gør det mere nærværende at kunne tale om spunk som ham eller hende... Lige nu refererer jeg mest til den lille som ham, mens farmand snakker om en lille fars prinsesse. Forrige nat drømte jeg, at jeg fødte en pige. Mormoderen er sikker på det bliver en pige, og inden jeg selv vidste jeg var gravid, sagde en kollega til mig, at hun troede jeg var gravid og fik en pige til september. Har så termin 3. september. Hmm.....
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Nå, nu har jeg simpelthen ladet kæresten bestemme. Han vil gerne vide kønnet, så er det afgjort. Han skal jo også have lov at bestemme lidt. Så kan jeg bestemme de næste mange ting! Gnæk-gnæk!!! :o)
Heldigvis behøver jeg ikke tage en beslutning foreløbelig. Skal først til NF scanning den 25/2, og der kan man vel ikke se kønnet endnu??? Vi er nemlig endnu ikke nået nærmere en beslutning. Hver gang jeg sætter mig fast på, at jeg ikke vil vide det, nævner kæresten, at han nok gerne vil vide det, eller nogen kommer med gode argumenter for at vide kønne, og så bliver jeg i tvivl... Synes nok det tungeste argument for, er nok personificeringen af den lille i maven, der kan gøre det hele mere nærværende, også for farmanden... Og kæresten har da også lidt at sige i den sag. Er egentlig mest spændt på om der er hjerteslag i første omgang, og om der skulle være mere end et. Men da jeg faktisk ingen graviditetsgener har som kvalme osv. tvivler jeg på der er flere...
Vi har forsøgt at få kønnet at vide begge gange og vi vil også vide det denne gang. Det letter navnediskusionen herhjemme og vi har aldrig offentliggjort navnet før de var her, både for at vi kunne lave det om, hvis vi ikke synes at det passede, eller hvis nogen tæt på fik et barn inden os, som vi ikke ville kopiere, men også fordi de udstykker ingen garantier hos det offentlige. Og vil lige sige med den store sagde de det var en pige, men hjertelyden sagde det ville blive en dreng, det blev en pige. Jeg har så den holdning at jeg tager imod hele vores verden af teknologi og tests (fx nakkefoldscanningen) og derfor tager jeg også gladeligt imod muligheden for at få kønnet at vide. Jeg har en kollega, som valgte ikke at få det at vide og jeg tror hun var lidt træt af at alle spurgte om det og hun skulle forklare at det ville de ikke vide. Der er masser af andre ting man kan blive træt af at folk spørger om eller giver gode råd om under en graviditet, så det kan man da også lige tage med.
Jeg ville også vide kønnet, ville manden også:) Jeg ville blive træt af og købe (neurale) farver, synes det er kedeligt i længden. Men derfor skal folk da helt selv bestemme om de vil vide det eller ej:) Min søster vil fx ikke vide det, og det er helt op til hende selv. Er sikker på i får en dejlig dreng/pige alligevel :) Held og lykke med det hele
Vi vidste det ikke... Jeg er glad for, at vi valgte ikke at vide det! Det er vores første, og når vi skulle shoppe tøj og ndre sager, sørgede vi for at købe det kønsneutralt! Det er jeg glad for nu, da alle de ting vi har og tøjet til den første spæde periode kan genbruges til nummer 2, når den tid kommer! Havde jeg vidst, at vi ventede os en lille pige, så ville jeg nok have været forfalden til at købe ALT i tøsefarver.... Iøvrigt vil jeg sige, at det var en ekstra motivationsfaktor til selve fødslen, at jeg ikke kendte kønnet :) Jeg kunne simpelthen ikke lade være med ikke at give den en ekstra skalde, ja jeg var så spændt på, hvilket køn den lille spunk havde! :) MEN alligevel, da hun så endellig kom ud, var vibare så overvældet, at vi helt glemte at kikke efter! :) Der gik 5 minutter! Jeg er en varm fortaler for IKKE at vide det... Jeg synes bare det er mest naturligt ikke at vide det :)
Jeg er enig med giraffen! Jeg synes stadig det var en overraskelse og spændende, selvom vi vidste kønnet.. Men jeg kunne helt klart bedre forholde mig til at vide det var en pige og på den måde forberede mig lidt bedre mentalt. Denne gang ved vi også at det bliver en dreng og jeg synes stadig ikke spændingen er gået af, for vi aner jo ikke hvordan han ser ud. Får han brune eller blå øjne? Hvor meget kommer han til at ligne sin storesøster? Osv osv Jeg har ikke fortrudt at få det at vide!
Ja, det burde ikke at være et stort issue. Men som jeg nævnte som imod, jeg har altid sagt, at jeg ikke ville vide det, netop fordi fra naturens side, i tidligere tide, var der slet ikke en mulighed. Hælder nok selv mest til ikke at vide det, mens kæresten hælder mest for at vide det. Men ingen af os hælder mere end den anden, så at sige... Overvejer dog at nøjes med, at min venindes mor, som er 75+ og pensioneret jordemoder, er den eneste der skal have lov til at komme med et kvalificeret bud. Hun siges nemlig at kunne fastslå kønnet ved at lytte til hjertelyden, old-fashion way, og det skulle sjældent have slået fejl. Så vil der være lidt spænding i, om hun får ret.. Uanset køn, så glæder jeg mig helt tosset, og finder nok sødt børnetøj, hvad enten jeg kender kønnet eller ej.