Hej... Jeg og min mand er netop i gang med hormon-forbehandling i forbindelse med PGD. Min familie har en arvelig sygdom jeg ikke ønsker at give videre til vores børn. Men hvor er der dog mange tanker og bekymringer forbundet med denne proces. Først er hormonbehandlingen jo alene stressende og får humøret helt ud af ballance. Desuden er der bekymringen for om der overhovedet kommer tilstrækkeligt med æg -og om disse udvikler sig tilstrækkeligt, og videre om der er nogen raske at kunne sætte op. Sidst er der jo bekymringen for at det ikke lykkes at blive gravid. Der er så meget håb, og så mange drømme der vil kunne briste så let. Og følsom tør jeg da nok lige kalde mig for tiden, så nu hvor alle følelser sidder uden på tøjet, ønsker jeg blot et par lindrende og beroligende ord... Er der nogen derude i samme situation, eller som har været?