Jeg er træt. Jeg vil ikke mere. Jeg orker ikke flere problemer med vores økonomi. Jeg elsker ham virkelig højt. Men han bruger penge vi ikke har og fordi jeg ikke kan betale vores regninger, står jeg for snart at skulle i riebers, hvis der ikke sker et mirakel. Han har overhovedet ikke begreb om, hvor mange penge han bruger og det værste er at de går til online spil, som ikke giver ham noget som helst i gengæld. Vi har 2 små børn og en datter fra et tidligere forhold. Jeg skal af barsel nu og er ledig men har ikke engang råd til at betale for at få dem i dagpleje eller børnehave. Men det skal jeg jo, for at få ledighedsdagpenge. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre. HVis jeg gik fra ham, havde jeg ikke de her problemer nogensinde! Det er ikke første gang det her sker men troede han var blevet mere voksen og fornuftig. Jeg har ordnet det gang på gang, men jeg kan jo ikke blive ved med at lappe huller uden at have noget at lappe sammen ned. Håber i forstår mit dillemma. Jeg er absolut ikke nogen overfladisk kvinde. Jeg prøver at passe på mine børn. Hvordan skal jeg få det banket ind i hovedet på ham at det er NO GO? Står med en stak af ubetalte og gang på gang udsatte regninger og havde dårlig samvittighed over at have brugt 70 kr på en hårfarve 0g 150 kr på en trøje og så har han siden den første brugt flere tusind på at kunne bygge noget hurtigere i hans L****spil.(ja undskyld) De penge er en milliard i min verden. Jeg er så frustreret. Han forstår det bare SLET ikke
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Ja, må indrømme jeg har haft problemer med stress tidligere, så kan godt nikke genkendende til hvad du siger. Jeg har også længe overvejet om jeg har haft en depression - eller flere. Men så læste jeg det her: before you diagnose yourself with depression, be sure you aren't just surrounded with assholes. Og så er det gået op for mig at næsten alle vores problemer har min mand skabt.
Så er der gået noget tid og ja, regningerne ved jeg stadig ikke, hvad jeg stiller op med. Mangler en del husleje og har underskud på bankkontoen, så har fået en mail fra min bankrådgiver, der spørger, om der er penge på vej. Hvad stiller jeg lige op? Jeg kan jo vel ikke give manden en svada om, hvor ugunstig en mand jeg har, når det kommer til økonomisk sans. Jeg tænker, hvad skal han lige bruge det til? Jeg kan jo ikke gøre andet, end at stramme balderne sammen og så må det underskud forsvinde på et tidspunkt. I øvrigt, er min bankrådgiver ikke særlig gammel og jeg tror ikke, han vil forstå min situation. Det er så dumt.....jeg tager mig selv i at gøre det mindst fornuftige i verden... at krydse fingre og udsætte, udsætte, udsætte at ringe rundt til, hvor vi nu skylder penge. Det er bare som om...min hjerne står stille på det punkt. Som om jeg bare er blevet mæt af at tage mig af de pengesager HELE tiden. JA, jeg har givet min mand en chance til. Tænker bare nu, om det nu var en god idé. Jeg har fundet ud af idag at det bestemt ikke er det eneste han har løjet om. Men har dertil intet begreb overhovedet om, hvordan jeg KAN forlade ham. Jeg mener, jeg har ingen opsparing til indskud og en usympatisk bankrådgiver. Kan man få hjælp fra kommunen til sådan noget?? Jeg ved slet ikke om jeg kan få mig til det. Vi har jo verdens skønneste to unger og bettemanden vil bare blive så knust, ikke mindst min bonusdatter. Åhhh... min mand lyver for mig. HVORFOR gør han det? Jeg er så forstående hele tiden og går med til alt muligt i kærlighedens navn. Jeg gør jo ALT. Håber det er i orden at skrive sådan noget herinde? Har desværre INGEN at snakke med, om noget der er privat. Tidligere venskaber er rendt ud i sandet eller smuttede da jeg fik min søn, med kommentaren om at nu var jeg jo mor, så det ændrede jo alt og at jeg som forælder bare aldrig havde tid... Selvom jeg længe, ikke har haft andet. Ikke for at lyde sølle, altså:-)
Tusind tak Bruxmor, Sommerhat, hellegaard, Tina 2818 og nettekob:-)
Så sådan ligger landet... Jeg har tænkt på det før, da det er sket før. Men aldrig er det ramt så dybt, økonomisk, for mig, som nu. Jeg har sagt til ham de andre gange at jeg overvejede det kraftigt, men ikke havde lyst til det og så har vi arbejdet sammen om at få det løst, indtil han har "glemt" det igen, eller ikke lige tænkt over det. Hver gang er der lovet guld og grønne skove. Hver gang sdet samme. Jeg stopper bare nu skat... jeg holder bare helt op med at spille skat...jeg gør det ikke igen. Så styrer du økonomien skat... har slettet kontonr fra facebook før og andre steder. Nu er det ... har kun købt én gang ud af den her løn(passer ikke)... vi har skåret ned på de søde sager og dem køber jeg ikke længere af...prøver også at skære ned på smøgerne...jeg vil ikke kunne klare du flytter skat, vil ikke miste dig, du betyder for meget for mig skat. Spil betyder ikke så meget for mig skat vil hellere have dig og børnene. Lad os snakke økonomi i aften skat og så må jeg stoppe med at spille helt ok. Så får v iogså mere tid sammen. Er allerede holdt op med det ene. Så må jeg også stoppe med det andet. Så kan jeg også hjælpe mere til. Det er længe siden jeg har været inde på det andet. Kan ikke huske hvornår det var sidst... Jeg ved ikke...det er bare som en remse, der bliver gentaget igen og igen. Er træt af at lege mor for min mand men som enhver anden kvinde før mig, er det svært, når man føler at han har brug for en.
Bruxmor: Nej min mand har ikke været i behandling for ludomani og har ikke lavet noget indlæg før, så det må være en anden. Det min mand bruger penge på er at kunne bygge noget hurtigere i nogle onlinespil. Jeg tror ikke det vil kunne kategoriceres under ludomani, men ved det ikke. Min mand bruger næsten al sin tid på computeren herhjemme. Han siger det har han brug for, fordi han har adhd og har af en tidligere kontaktperson fået at vide at det var vigtigt at jeg ikke måtte "tage den fra ham", da det var beroligende for ham. Dog kører vores pc nærmest 24/7, når han kommer fra arbejde. Han spiller en masse forskellige spil, sådan nogle, hvor man skal ind og bygge noget, for at stige i rang. Men særskilt to, hvor man også kæmper mod andre, som er dem han har brugt penge på. Der er han i "alliance" med nogle medspillere, han ikke engang kender og føler der er brug for ham. I virkeligheden er der mere brug for ham herhjemme og jeg har fortalt ham jeg synes han bruger for lidt tid på os. Han kan dog ikke forstå han er fraværende, da han jo sidder i stue med os, som han siger. Bliver lige nødt til at rende...