Jeg fik jo stoppet min amning på en lidt ærgelig måde,til dem som ikke ved det,det er mit 4. barn og mit første ammebarn,det kørte faktisk for os, da det pludselig stak i brystet og Melik også småpeb under måldtiderne,jeg kunne ikke få fat hverken min læge eller SP,og måtte handle hurtigt og tænkte at det var fordi at det var mælken der var noget galt med(det viste sig så at vi havde svamp).Jeg startede op på flaske og lagde ham kun til, for at tage trykket og efterfølgende blev han mæt af flasken. Vi hyggeammede i et par uger efterfølgende,indtil at der ikke var noget særlig mælk tilbage og er her for 2 uger siden holdt jeg helt op med at amme. nu til mit spørgsmål Jeg savner at amme helt vildt,jeg bliver trist når jeg ser andre amme. Kan jeg mon få det op at køre igen? Er det dumt/egoistisk når nu han trives på flaske? lige nu sidder jeg med tanken om at købe mig en håndpumpe og vil begynde at pumpe hvert 3. time for at få gang i det igen. Jeg kan ikke kravle under dynen med ham,da han holder op med at sutte.når der ikke kommer noget særligt ud til ham,derfor tanken om at få gang i produktionen og så lægge ham til bagefter. hvad tænker i? Er det mig der skal tage mig sammen og være glad for at han trives på sin sutteflaske,ligesom sine 3 andre søskende har gjort det,eller skal jeg prøve at starte forfra igen? gode råd og erfaring ønskes:))) K.Jannie