Jeg har en stedsøn på 4 år, også har min kæreste og jeg en fælles søn der snart bliver 2 år. For 14 dage siden flyttet min stedsøn hjem til os permanent. Jeg er som sådan glad for det, da det er det bedste for ham og ved at i sådanne situationer er det børnene man skal tænke på. Nu er problemet bare at min kæreste arbejde skiftende arbejdstider hvilket gør at det er mig der har børnene alene langt det meste af tiden. Synes ham på 4 år, er skrid og bestemt ikke god til at høre efter. Det er faktisk dagligt at ham og jeg har konflikter. Var det min egen søn tror jeg ikke problemet ville være så stort, men nu hvor han ikke er min søn kan jeg ikke finde ud af hvor langt jeg kan gå i forhold til opdragelse, skælde ud osv. Er der andre her inde der selv har nogle stedbørn, som har lyst til at dele deres erfaringer med det at være en sammennbragt familie.
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Tusind tak for alle de gode imput. Det er helt sikkert noget jeg kan bruge til noget.. Og vil helst sikkert prøve at bruge noget mere tid med ham alene ind imellem, og nyde de gode stunder vi i høj grad også har sammen. Jeg kom ind i hans liv da han blev 1 år, så det ser jeg helt sikkert som en fordel, da han så har kendt mig stort set hele sit liv. JEg vil arbejde videre med jeres gode råd
jeg har ingen bonus børn, men jeg vil foreslå dig at snakke med din kæreste/mand om det.... og så lave nogle retningslinjer (opdragelse) i er enige om og så skal han (drengen) jo overholde dem... men jeg tror mange sammensatte familier oplever samme problemer som jer idet, det er barnet/børnenes måde at reagere, over forandringen, på.