Jeg elsker min familie, jeg er glad for at de viser mig opmærksomhed og spørger til hvordan jeg har det.. men jeg er bare træt af det også.. Det er min terminsdato idag (ved ikke hvorfor der står jeg har en nyfødt baby for det har jeg ikke endnu), og de interesserer sig jo bare. Min søster spurgte mig om jeg ikke var ved at springe over af glæde? Jeg spurgte hende hvorfor jeg dog skulle være det? Fordi du snart skal være mor svarer hun. Selvfølgelig glæder jeg mig til at være mor. Men glæder jeg mig til at skulle igennem gud ved hvor mange smerter? Nej det gør jeg faktisk ikke.. Og det er det jeg forbereder mig på lige pt. Det er bare som om det er forkert. Det er ligesom jeg har ikke været en af dem der bare har været super glad igennem hele graviditeten, jeg har passet på mig selv og mit barn, fordi jeg glæder mig til han kommer ud og gerne vil gøre mit til han får en god start.. Men synes jeg det har været fedt at være gravid? nej faktisk ikke.. Det har været en periode hvor jeg er blevet klar til at være mor for mit barn :) Jeg føler lidt det er forkert af mig ikke at være overlykkelig for at være gravid? Jeg glæder mig bare til det er over og jeg kan nyde min kærestes og mits lille vidunder.