hej allesammen. jeg går og roder m nogle tanker som d ku være rart at få noget feedback på. jeg er 26 og har en skøn dreng på 2 år og 10 måneder men m en mand jeg ikke ku leve sammen m. blev alt for hurtig gravid og kendte ham ikke ordentlig da w blev født men d gik ikke. ikke hvis jeg sku være glad. både graviditet og fødsel og hele oplevelsen m at blive mor var ikke god da vores forhold var så skidt.nå men mig og w bor nu alene og har gjort d et år. jeg læser t pædagog og føler jeg har fundet ud af hvad jeg vil i mor liv. her for et halvt år siden mødte jeg manden i mit liv og d er han. han er fantastisk også efter den første forelskelse har lagt sig. men han er så oz 42 og har 4 børn plus han er steriliseret. jeg er ikke i tvivl om at mit liv skal leves m ham men jeg er blevet i tvivl om jeg kan forene mig m tanken om ikke at blive mor igen... man kan betale sig fra at d kan lade sig gøre på trods af sterilisation men når vi har snakket løst om d kan jeg fornemme at han oz syns han er v at være for gammel t at få flere og d der følger m en ny baby. men jeg sidder oz lidt tilbage m følelsen af at hold nu op hvor ville jeg gerne prøve graviditet fødsel og moderselskab med støtte og kærlighed fra min mand og barnets far. ved godt vi har kendt hinanden relativt kort tid men tænker altså alt det her. hvad tænker I hvis d var jer ... vi har jo trods alt fem børn tilsammen selvom jeg kun har født d ene...