Hej,
Jeg er første gangs gravid, eller hvad man nu kalder det. Er lidt sent på den i forhold til mine veninder.
Dog føler jeg tit at selvom jeg ved de er glade på mine vejne. Kan jeg ikke rigtig få lov at dele min glæde, når jeg taler om mine symptomer og ting jeg oplever for jeg Tit tilbage: allerede, er det ikke tidligt, tror ikke helt på det passer, fordi da jeg o.s.v. Jeg oplever også at jeg nærmest irritere dem for at blive ved med at tale om min lykke bobble. Dog bliver jeg virkelig såret og har nu virkelig svært ved at dele min glæde uden at føle skyld for at gøre det.
Tror på det kommer fra et godt sted og elsker min familie og venner, men er lidt ramt.
Normalt ville sådan en lille ting ikke gå mig på, men syntes det fylder meget. Er det hormoner der spiller mig et puds eller bare rent og sker usikkerhed fra min side?
Er der andre som kan genkende hvad jeg mener?