Kære forældre. Vi er begge med temperament og da vores søn på knap 2 år ikke altid sover så meget, er vi også udmattet😴. Knægten er virkelig begyndt at teste os og pt fra morgen til aften. Vi bliver hurtigt lidt højtråbende, aldrig truende!!, men vi føler stadig, at det kan håndteres anderledes. Vi kan godt finde på at sende ham på værelset på tænkepause, men han kommer ud med det samme. Nogle derude med erfaring for det? Vi vil meget gerne sætte grænser på en mere kærlig måde, og gør også dette, men uanset om det siges roligt, men bestemt eller med store bogstaver, så reagere drengen ikke forskelligt. Måske der ikke er så meget at gøre andet end tælle til 10 og komme igennem denne periode, men det kunne alligevel være rart at høre, om vi er de eneste frustrerede forældre i denne fase. På forhånd tak. 😊
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
kender det godt og det er nok bare en fase... her hjemme forklarer vi ham at vi ikke vil have f.eks. at han kaster med tingene, hvis han bliver ved får han af vide at nu er det sidste chance og så tager vi tingen hvis han gør det igen.. vi er konsekvente og hvis vi giver en trussel om at vi vil tage tingen, så følger vi den altid til dørs... vi "truer" aldrig med noget vi ikke kan eller vil gennemføre, for den gætter han sgu hurtigt. hvis han bliver ked og frustreret så trøster vi og fortæller ham hvorfor vi tog tingen væk. han får selvfølgelig tingen igen næste dag, og så prøver vi igen.. jeg tror mit råd er at være konsekvente, men kærlige trøst hvis han bliver ked, ALTID være enige (uanset hvor uenig du er med kærestens beslutning, så sig det aldrig foran barnet) det er jer imod ham ;-) og ALDRIG true uden at gennemføre det... f.eks. så står jeg hver uge til gymnastik og hører forældre sige "så kører mor uden dig" - og NEJ selvfølgelig kører du ikke og efterlader barnet i gymnastiksalen og det er ungen sgu da godt klar over... de er nogle snu lopper er de, og det er hårdt arbejde men fuck hvor er de også bare skide fantastiske...særligt når de sover;-) rigtig god arbejdslyst...
Vi står selv i samme situation, med vores søn på 2½, dog er det værst ved sengetid, (dette tror jeg skyldes vores dagplejer, da han sover alt for længe. trods vi har ønsket noget andet) Tror desværre bare man må hænge i, da det er en fase alle børn skal igennem. Her hjemme er konsekvensen at man kommer ud at sidde i min. 2 min. Hverefter han så kalder når han er klar til at snakke, også sætter vi os ned og snakker om hvad han gjorde forkert. vores sundhedsplejerske sagde til os engang at det værste vi kunne gøre var at sige NEJ, men så sige "ved du hvad det der, vil jeg ikke have" el. "det er simpelthen ikke i orden" også få dem på andre tanker, da det kan virke nedladende for et lille barn, selvfølgelig skal man være konsekvent. Ved ikke om dette kan hjælpe. Mvh Jeanette