Igen ligger jeg i sengen og græder. Har det bare så forfærdeligt og tænker kun på negative ting. Tænker at min mand måske lider af en sygdom som vil skille os ad. Tænker på et liv medet barn uden ham. Han er gudskelov sund pg rask,'en tankerne dræber mig.. Tankerne om at skulle være alenemor. Han er gået med til at blive tjekket hos lægen for at berolige mig om st han er ok. Jeg kan ikke overskue noget mere.. Kan sidde og græde dagen lang uden egentlig at vide hvorfor!! Jeg er træt at min graviditet og vil gerne have det overstået... Har ellers gået rundt og glæder mig, men den følelse er vist væk nu. Er træt sf st jeg er ked afdet hele tiden og synes ikke st det er fair overfor familien og manden, som virkelig prøverer på at få mig i bedre humør....
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Tak for tanken og tak for alle rådene :) jeg er lidt nervøs, men håber at det vil hjælpe. For vil jo så gerne tilbage til glæden over babys ankomst og nyde den sidste tid inden
Det er jeg meget glad for at høre! Jeg har tænkt på dig, og på denne tråd flere gange.. Husk at være totalt ærlig overfor lægen, ellers kan de ikke hjælpe dig ordentligt!
Så har vi fået en tid til konsultation hos lægen :/
Jeg må få min mand til at ringe så .. Magter det simpelthen ikke selv :(
Jeg synes ikke du er en dårlig mor ved at opsøge hjælp med dine tanker! Faktisk synes jeg det modsatte. Du er en god og ansvarlig mor, når du passer på dig selv. Hvis vi skal ud i god og dårlig, så er du førsten dårlig mor, hvis du vælger at ignorere det, og ikke gør noget ved dine angstfyldte tanker. Hvordan vil du kunne rumme dit barn, nær det kommer til verden, hvis du ikke kan rumme dig selv? Babyer bliver jo også syge, hvordan vil du håndtere det? Ring til din læge! Det er lægen du skal igennem, og ikke jm.
Åhh (dybt suk) .. Du har ret i det du siger, håber jeg kan få mog selv til at tage kontakten snart så
Min mand har det gudskelov godt og fejler intet. Det er (håber jeg) tvangsforestillinger jeg har omkring fremtiden, om at han ikke har det godt osv. Jeg tvivler midt på at kontakte jm eller læge, da jeg ikke ønsker st blive stemplet som en dårlig mor der er let påvirkelig:( jeg flovet mig lidt over at jeg har det som jeg har, eller føler det jeg føler.. Hvilke form for hjælp vil jm eller læge kunne yde, som manden og familien ikke yder allerede (støtte, optisme med mere)?
Ingvard = ikke hvad
Jeg ved ingvard jeg kan gøre for at få det bedre.. Tror jeg har en form for en depression:/ har ikke lyst til st gå til min jm med det