Jeg er 34+6, og min kæreste og jeg er netop blevet enige om, at vi (jeg) ikke er interesseret i at amme vores kommende dreng. Jeg har ikke nogen større grund, end at det slet slet ikke er mig, og jeg allerede nu det vil blive en oplevelse, der ikke vil komme noget godt ud af. Jeg er af den overbevisning at vi i 2013, er så langt fremme, at vores dreng ikke vil lidt nogen nød af modermælkserstatning og at vores forhold bliver mindst lige så godt, som hvis jeg havde ammet. Med en beslutning som denne prøver jeg og forberede mig på den modstand, der vil komme fra folk omkring os. Er der andre derude, der har taget samme beslutning?
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Enig med Lofl! Synes idet mindste man skal give et forsøg, istedet for bare og sige NÆ gider jeg ikke. At man så ikke kan er en helt anden sag, eller det gør så ondt man græder, så skal man selvfølgelig stoppe, uden tvivl. Jeg er selv flaskebarn,jeg blev adopteret da jeg var 4 uger gammel, og har det fint. Nu nævner du ikke noget om at du har børn i forvejen, men er det ens første barn holder jeg på man idet mindste prøver!