Jeg er 21 år gammel og er netop startet på min drømme uddannelse til Ægyptolog, flyttet sammen med min kæreste og skulle til at nyde livet. For to år siden blev jeg haste indlagt på sygehuset med meget kraftige smerter i underlivet, lægerne havde meget svært ved at finde ud af hvad jeg fejlede. De kunne sige så meget at jeg har PCO og få da senere kostaterede de at jeg havde nogle andre komplikationer, som gjorde (sagt med deres egne ord), at det var umuligt for mig nogensinde at skulle blive gravid, dette ramte mig meget hårdt da jeg selvfølgelig ønskede børn på et senere tidspunkt. Med PCO'en udeblev min menstraution også. Min egen læge sagde at jeg under ingen omstændigheder måtte fortsætte på mine P-piller (som hjælper mod menstrautionssmerter) før min menstraution vendte tilbage, men da jeg alligevel ikke kunne blive gravid, ikke behøvede at tage dem. Jeg har ikke haft min menstraution i 1,5 år og i oktober 2012, tager jeg en sen aften til lægevagten, da jeg har smerter i mit underliv - jeg får her afvide at det skyldes min PCO og bliver sendt hjem med besked om at tage en par panodiler. Ugen efter tager jeg til egen læge da, jeg stadig har smerter, men her får jeg samme svar, de kan ikke gøre noget, jeg må bare tage noget smertestillende. I november tager jeg til min nye læge, der går ikke mere end et par minutter før hun fortæller mig at jeg er gravid og sender mig på hospitalet til en akut scanning. Ganske rigtigt så er jeg gravid i 17. uge, hvilket kom meget bag på mig, det var jeg jo slet ikke forberedt på, jeg havde jo fået fortalt at jeg aldrig ville kunne blive gravid. Desuden fortalte dig mig på sygehuset, at lægen der havde fortalt mig at jeg ikke skulle tage mine P-piller, ikke vidste hvad han snakkede om. Jeg blev henvist til juridisk afdeling, da de mente at jeg burde sagsøge lægen for at give forkerte oplysninger, som jeg ovenikøbet har på skrift (havde derudover min mor som vidne). Jeg valgte selvfølgelig ikke at gå videre med det, da abort ikke er tilladt efter 12. uge, ligemeget hvad så kommer der en lille baby ud af det, der er ingen grund til at gå og være bitter over det, så jeg har valgt i stedet at glæde mig over at jeg snart skal være mor til en lille prinsesse. Jeg er i dag 32+1 og kunne ikke være mere lykkelig!