Faldte i går ned på maven for morgen af. Ringede til vagt havende jordemoder og skulle komme med det samme, alt var ok ingen blødning og Oliver (skal han hedde) var godt aktiv da de scannede mig. Jeg hylede det meste af dagen i går, og troede jeg var ovenpå igen her til Morges da han jo var okay. Men hyler hver eneste gang jeg kommer til bare at tænke på det, min kæreste siger det er ok, for vi fik jo et chok og det kunne jo gå grolig galt. Men hvor længe skal jeg have sådan en skyld følelse overfor mit ufødte barn over jeg udsatte ham for sådan en farer.? Andre der har prøvet at falde ned på maven mens de var gravide? Henriette 21+5