Hej, Min kæreste og jeg har snakket længe om at forsøge at blive gravide og jeg har smidt p-piller for ganske nylig. Jeg vil blot høre om hvordan I andre oplevede at smide p-pillerne og hvor længe der gik før i fik en positiv test? Jeg forventer at min mens bør komme om ca 16-17 dage hvis den da ellers er reglmæssig efter p-pillerne, men jeg kan jo ikke undgå at håbe at der måske allerede er bid. Føler jeg har en evig sult i maven, som jeg godt kan gå med hele dagen, selv kort efter jeg egentlig har spist føler jeg mig stadig en anelse sulten. Og normalt spiser jeg ikke specielt meget og har også forsøgt ikke at ændre på dette. Sulten er ikke så slem at jeg føler jeg er ved at dø af sult, blot en slags svag "rumlen" i maven. Derudover har jeg været en hel del træt den sidste uges tid synes jeg. Jeg sætter ikke næsen op efter noget, da jeg også lige er startet på nyt arbejde plus jeg som sagt kun lige har smidt p-pillerne :) Men vil blot høre hvad jeres historier ang. dette er.
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Hej Mbtkaras Ud fra hvad jeg ved, så siger man, at chancen for at blive gravid er lavere de første 3 måneder efter, at man har smidt p-pillerne, men det veksler selvfølgelig fra kvinde til kvinde og intet at gøre med, hvor længe du har taget p-pillerne. Efter de tre måneder er chancerne for graviditet ens med alle andre. Prøv at tjekke denne hjemmeside ud: https://www.practio.dk/artikler/hvornaar-kan-man-blive-gravid-efter-p-pille-stop Du kan bruge din menstruation som retningslinje, da menstruation kommer ca. 2 uger efter en ægløsning. MVH
Jeg smed pillerne D 5/2 og stod med en positiv test på min fødselsdag i lørdags D 19/4. Den bedste gave at få sig. Havde ikke ventet det ville gå så hurtigt men havde da håbet. Havde taget P-piller i ca. 10 år.
Jeg havde regelmæssig mens med det samme efter stop. Jeg blev gravid efter 4 mdr. jeg havde altså haft mens 3 gange før jeg blev gravid.
Jeg har faktisk også lige smidt p-pillerne. Har haft en gang uregelmæssig mens, og tror det skyldes at jeg er gået af p-pillerne :) Vi venter nu spændt på om hvornår der er en test der bliver positiv :)
Jeg stoppede med mine P-piller i april sidste år. Nåede at have mens 2 gange og det var regelmæssigt. I juli var graviditets testen positiv :-D
Tak for svarene allesammen. Jeg er også bange for at mit hoved kommer til at påvirke hvornår min mens skulle komme - hvis den kommer ;) Så prøver ikke at tænke på om der kunne være bid allerede og bare lade tingene ske
Der gik to mdr inden første mens. Men blev så gravid lige efter. Jeg fokuserede på at få normal mens, og tænkte ikke rigtig på at blive gravid. Prøvede at tage en test da jeg var gået 14 dage over første gang. Men måtte jo så vente en mdr mere på mens. Der testede jeg også først da jeg var gået 14 dage over. Et forsøg på at det mentale ikke skulle spille for meget ind og snyde min krop.
her gik der 15 måneder før der var "bid", den grå graviditet endte dog i spontan abort i 10. uge så fra jeg lagde pillerne og til jeg endelig var gravid med en der lykkes gik der 20 måneder. det er lang tid at vente, men til gengæld var den der i første forsøg da vi prøvede igen efter aborten ;-) startede aldrig på pillerne igen og vi er lige begyndt at prøve igen for en måned siden og har netop her til morgen testet positiv. nu håber jeg bare det holder...
Første gang gik der ca 5 mdr. Her anden gang har vi ind til videre prøvet i ca 10 mdr. Nåede at være på p-piller i 9 mdr. Håber dog den er der denne gang. Min søster blev gravid i første forsøg.
Jeg testede positiv 5 mdr. efter sidste p-pille...