Vores datter på 3 år har altid haft utrolig svært ved at sove, både at finde en rytme, men også at få sovet nok i døgnet (i gennemsnit har hun aldrig sovet mere end 7 til 8 timer pr. døgn, ofte kun 6 timer om natten). Mange ting er afprøvet uden den store succés. Meget af det handler om at få den HELT rigtige ballance mellem at opleve nok og ikke blive overstimuleret - det kan til tider væres svært. Men der er noget jeg har lagt mærke til, som jeg gerne vil høre om I andre også oplever: Hendes sprog er godt for en 3-årig og vi slutter dagen med en god lang snak om hvad hun har lavet i løbet af dagen både i børnehaven og hjemme; hvad hun legede; med hvem; at vi så en stor hund på vejen til brugsen osv. Og på én eller anden måde virker det som om alle indtrykkene så bliver sorteret lidt og hun finder bedre ro til natten. Oplever I også at "tale-terapi" virker for jeres - og virker det også når de bliver lidt ældre?
Hvor er jeg?
I Foraldresnak kan du stille og besvare spørgsmål og dele dine erfaringer med andre!
Nattesøvnen er noget af det vigtigste for os mennesker, så jeg er ked af at høre Jeres nætter er dårlige. Har I overvejet en kugledyne til Jeres barn? Den har den funktion, at den beroliger barnet. Som pædagog, med speciale indenfor specialområdet har jeg brugt denne, ofte til børn med autisme, da det er med til at sænke stressniveauet. Det kunne i hvert fald være en mulighed. En anden mulighed kunne være børste-metoden. Det går i al sin simpelhed ud på, at man børster sit barn med en svamp (nogle gange neglebørste og andet lign.), hen over huden. Starter evt. oppe fra og går hele vejen ned. Dette har også en beroligende effekt. En ergoterapeut har forstand på alt dette, så snak evt. med lægen om en henvisning. Håber det kunne give lidt inspiration til alternative muligheder. Smil herfra - og held og lykke med det ;)
hej alle sammen,,, kunne godt tænke mig at få at vide hvordan jeres sensitive børn var som små, dvs indtil 1 års alderen,, vi har en vidunderlig datter som lige er blevet 11 mdr, kom til verden i uge 36+5,,, jeg har ikke haft en hel nats søvn i alle de mdr,, det er så hårdt at det er utroligt jeg stadig hænger sammen,,, vores pige sover nemlig ikke så godt om natten,, om dagen kan hun komme op på 2 timers lur i træk, dog ikke altid,,meget skiftende,, ellers så har hun sovet 30 min,, har lært vores pige at kunne falde i søvn i sin seng, (dog ikke alene for så græder hun)førhen faldte hun i søvn ved amningen,,så skulle hun vugges i vores arme osv osv,, der skulle være stille ellers så vågnede hun ved lille lyd,, begyndte at tænde for radioen, vuggeviser for at lære hende kunne sove ved noget støj så vi andre kunne være her også,,, ellers så skal hun ind til os om natten for der er hun ulykkelig og kan kun falde i søvn liggende oven på vores brystkasse eller bryst,,, ellers så tager hun fat i mit nattrøje, holder godt fast som om jeg ikke må gå fra hende og putter indtil mig i fosterstilling.... om dagen er hun altid smilende, glad pige, dog tit og ofte træt for hun vågner så mange gange i løbet "natten"... mit spørgsmål er så om i genkender noget af det som jeg har beskrevet? er mit barn sensitive?pga for tidlig født? eller bare sådan af natur? har I nogle gode råd til hvordan hun kan lære at sove igennem, trygt,? på forhånd tak,,,
ccm - ja jeg tror også det betyder meget at personalet hjælper ham med at tage pauserne - min datter har i hvert fald selv svært ved at give udtryk for hvornår hun trænger til en pause. Monas børnehave (special) er begyndt at lade hende spille lidt computer når hun trænger til at komme lidt væk fra oplevelserne, og det lader til at virke godt. Herhjemme bruger vi meget tv'et til pauser.
Solskinsvejr - ja, jeg genkender præcis dét med at andre børn er meget kærlige ;o) Mona går i specialbørnehave, så der er personalet meget opmærksomme på hvor mange kys og kram hun kan klare ad gangen ;o) Men på den anden side er det jo vidunderligt at de andre er så glade for hende! Jeg har prøvet at holde fast i at snakke om dagen ved sengetid, og jeg synes at det gør en forskel - især når det bliver en vane/ritual. I øjeblikket kæmper vi mest med trods-alder kombineret med at være så sensitiv - så da du selv er sensitiv har du måske et par gode råd til irettesættelser?
Tak, det er dejligt at høre fra andre med samme problem :o)
Tak for jeres svar - det sætter jeg stor pris på :o) Jeg ville meget gerne høre fra flere - gerne med særligt sensitive børn...?