Det her er et formentlig et frygtelig tabubelagt emne, men nu prøver jeg alligevel at åbne op for det. Jeg er mor til to piger, og vi venter nu barn nummer 3 - hvilket overhovedet ikke var planlagt, men vi valgte graviditeten til. Denne gang er det en dreng, og på en eller anden måde har jeg enormt svært ved at forstille mig at være mor til en dreng. Jeg har forsøgt at udforske min egen bekymring for at skulle være drengemor, og tror det bunder i at jeg er bekymrede for vi får et meget vildt barn der kravler på væggene, er voldsom og som jeg har svært ved at nå følelsesmæssigt. Min piger er mege rolige og har alt i alt været nemme, og nu frygter jeg bare at jeg sket ikke for de samme følelser for denne lille dreng, som jeg har for mine piger. Jeg søger ikke en moralprædiken med det opslag, men andre forældre der måske kan berette om nogen af de samme følelser