Gravid og hund

Hej med jer. Jeg håber nogle af jer her inde er hunde mennesker og måske kan genkende nedenstående. Jeg er gravid i uge 35, og har gået hjemme noget tid nu grundet bl.a. problemer med bækkenet. Jeg har en dejlig Golden dreng på 3 år, som er så sød og dejlig og som egentlig er en ganske rolig dreng. Desværre er det ikke gået så godt at gå hjemme sammen med ham synes jeg. Han er ENORMT opmærksomhedskrævende hele tiden, og jeg har konstant dårlig samvittighed over ikke at lege nok med, eller på anden måde underholde ham. 😢 Jeg går en lang tur med ham om morgenen, også selvom det efterhånden er svært pga. bækkenet, og så går min mand en længere tur med ham igen om eftermiddagen. Sådan har vi også gjort da jeg gik på arbejde, omend turene måske var lidt mere varierede ift. hvor de foregik. Han har altid bare ligget og sovet mens vi har været på arbejde, og er rigtig god til at være alene hjemme. Mens jeg har gået hjemme følger han mig simpelthen over ALT, også selvom jeg bare lige skal hente et glas vand. Han kommer ofte med legetøj, og det er bare generelt som om, at han forventer at der skal ske noget hver gang jeg rejser mig. Det skær mig i hjertet hver gang jeg så må skuffe ham fordi jeg bare ikke har energien til det. 💔 Jeg forsøger at aktivere ham lidt igennem foderet, og giver ham måske lidt oftere et ben. Benene bliver tit taget med ud i haven for så at blive liggende, fordi han vil ind igen med det samme. Jeg har en konstant følelse af bare ikke at kunne gøre ham tilfreds, eller opfylde hans behov lige meget hvad jeg gør. Er der nogen af jer der under jeres barsler har oplevet lignenede med jeres hunde? Jeg tager imod både tanker og gode råd med kyshånd, for føler slet ikke at jeg kan nyde min barsel som det er nu. Og når den lille kommer må han jo for alvor finde sig i ikke at blive underholdt hele tiden. 😔 Mange hilsner fra den pylrede hundemor.😄
6 replies