Fra barnevogn til klapvogn. Hvornår?

Vi er meget i vildrede over hvilken barnevogn/klapvogn der skal købes. Vi bor i lejlighed med både strand og skov i umiddelbar nærhed. Vi kører i øjeblikket i en lillebitte Fiat 500, men kigger efter en stationcar hvor der er mere plads til Hulken. Indtil videre har vi kigget på Trille fix 12 og så en babyjogger city til senere. Men nu har jeg set at man med babyjoggeren har mulighed for tilkøb af barnevognskasse. Dog er liggemål kun 77cm i denne, hvor det i Trille er 95. Det er jo en kæmpe forskel! Mit spørgsmål er så; Hvornår skifter man fra barnevogn til klapvogn? Altså både barnets længde og alder? Giver det overhovedet mening? Vi var idag i Ønskebørn 2 steder, men det første sted virkede ekspedienterne ikke som om de gad sælge noget (der var INGEN kontakt selvom der stod 4 bag disken og trillede tommelfingre), og i den anden var der så mange mennesker at det var umuligt at få råd og vejledning, så vi kiggede lidt på de forskellige barnevogne og klapvogne og gik igen
5 replies